Der er noget helt galt med de stille ben

Et stilleben kan rumme en hel prædiken i en frugtskål. Selve ordet gemmer på et stykke tysk, en udtalefælde og et bogstav, som Danmark og Tyskland nærmest har byttet.

Et æble ligger på et bord. Ved siden af står en kande. Ingen stormer en fæstning, og ingen konge hæver sit sværd. Alligevel er der et helt maleri.

Det er et stilleben: en fremstilling af opstillede ting, for eksempel frugt, blomster eller service. Det danske ord opstilling bruges også om genren.¹ Man kunne kalde det kunsten at få noget ud af, at der tilsyneladende ikke sker noget.

Men allerede navnet kan få tungen til at løbe af med os.

Benene er kommet ind ved en fejl

Hvis man læser stilleben som stille ben, lyder det som en rosende bemærkning til et barn, der endelig er holdt op med at sparke under bordet.

Ordet kommer imidlertid fra tysk Stillleben, bogstaveligt »stille liv«. Delene er still og Leben. Det sidste betyder liv. Grænsen går altså før leben, ikke før ben.¹

Den tyske ordbog Duden fører sporet videre til nederlandsk stilleven: Det tyske ord er en oversættelse derfra, påvirket af engelsk still life.² Der har været flere sprog med omkring det tilsyneladende så fredelige bord.

En praktisk læsehjælp til den danske udtale er STIL-lee-ben. Læg hovedtrykket på første stavelse, og lad e'et i lee være langt. Første led har kort vokal, som i stille. Den Danske Ordbog angiver lydskriften [ˈsdelˌleːbən]; læsehjælpen her er en tilnærmelse.¹

Øjet deler ordet forkert

Fejllæsningen er til at forstå. Stille og ben er velkendte danske ord, og de ligger lige dér på siden. Uden kendskab til det tyske lån er opdelingen fristende.

Sprogforskeren Erik Hansen beskrev allerede i 1996 misforståelsen og bemærkede, at man indimellem hører udtalen stille-ben.³ Det er altså en gammel fælde. Hvor mange der falder i den i dag, fortæller hans artikel ikke.

Og der findes ikke et udtalepoliti. Som sproget.dk understreger, fastlægger Dansk Sprognævn stavning og bøjning, men ikke hvordan danskerne skal tale.⁴ Vil man følge ordbogens udtale, er det dog det stille liv, man skal have fat i.

Danmark smed et l væk

Her bliver historien næsten komisk.

Ifølge Erik Hansen kom ordet med i den danske retskrivningsordbog i 1918 med tre l'er: Stillleben. Danskerne beholdt dermed alle bogstaverne fra still og Leben, mens tyskerne dengang skrev ordet med to.

I 1986 besluttede den danske ordbogsredaktion, at to l'er også måtte være nok her. Stilleben blev den officielle form.

Så ændrede tyskerne kurs. Deres retskrivningsreform i 1996 gav ordet et tredje l.³ Duden anbefaler i dag Stillleben, mens Den Danske Ordbog betegner den danske stavemåde med tre l'er som uofficiel.²¹

Man kan næsten se bogstavet stå ved grænsen med en lille kuffert.

Tingene har noget på hjerte

Selve billedgenren fik en blomstring som selvstændigt speciale i Nederlandene i begyndelsen af 1600-tallet. Kunsthistorikeren Walter Liedtke fra Metropolitan Museum of Art forbinder udviklingen med byernes vækst og interessen for hjem, ejendele og handel.⁵

En kostbar skål eller importeret frugt kunne vise velstand. Men mellem de lækre ting kunne der også ligge en påmindelse om, at fornøjelsen og livet får ende. Det er en særlig gren af genren, et vanitas-stilleben.⁵

På SMK findes Cornelius Norbertus Gijsbrechts' Trompe l'oeil med ateliervæg og vanitas-stilleben fra 1668. Her ligger et kranium midt i opstillingen. SMK forklarer vanitasbilledernes flygtige og skrøbelige ting som påmindelser om livets forgængelighed.⁶

Gijsbrechts lægger ovenikøbet en synsfælde ind: Billedet forestiller et lærred, hvis øverste højre hjørne ser ud til at have løsnet sig og bøje frem. Også det er malet. Det er en illusion oven på en opstilling.

Tingene står stille. Øjet bliver snydt, og tungen kan snuble. Det er egentlig ganske meget aktivitet for et æble og nogle døde ting.