En mand bliver spurgt om, han vil påtage sig et arbejde. Han vil tage mindst 15 kilo på. Hjerte, lever, nyrer og andre organer vil blive belastet og måske i sygelig grad. Han vil lide af kvalme, opkastninger og blive psykisk uligevægtig. I værste fald kan han risikere, at han dør af arbejdet eller bliver kronisk syg.
Det er dog sjældent, det går så galt, men hans krop vil for evigt være mærket efter endt arbejde. Sidste fase af opgaven er fyldt med smerter og formentlig afsavn, som kan sætte sig dybe spor efterfølgende.
Han kan ikke være i nogen fagforening. Ingen fagforening vil sikre ham løn under arbejdet. Han skal arbejde gratis hele vejen, for det har samfundet bestemt. Samfundet finder det uetisk at give løn. Er der nogen mand, eller kvinde for den sags skyld, der vil påtage sig et sådant arbejde?
Kvinder må gerne føde børn, have sex og i det hele taget bruge deres livmoder og kusse alt det, de vil, men de må ikke tage penge for det. Det er ønsket og kravet fra samfundet, eller de politisk korrekte i samfundet.
Vi må gerne tage penge for at arbejde med vores arme, vores ben, vores ører, vores øjne, vores hjerne især, ja der er stort set ikke den kropsdel, vi ikke bruger i en eller anden grad i vores arbejde.
De eneste kropsdele, man ikke må tage penge for at stille til rådighed, er vores livmoder og kusse. Det er skammeligt og umoralsk og derfor skal samfundet, Etisk Råd, politikere og organisationer bestemme over de dele af kvindernes organer.
Det viser blot, at begreberne synd og skam sidder så dybt i så mange mennesker, at stort set ingen undres over dette ejendommelige hykleri.
Kvinder ejer deres egen krop og hvad enten de bruger ben, arme, hjerne eller livmoder og kusse, så skal et arbejde lønnes. Det skal hverken Etisk Råd eller nogen som helst andre bestemme.