De pynter på landskabet. Men kender du historierne bag Danmarks gamle møller?

En møllerdatter blev gift tre gange for at holde familiens mølle i gang. En anden mølle måtte flytte, fordi naboernes træer stjal dens vind. Og i Thy måtte en mølle skifte fra vand til vind, da en sø skulle tørlægges.¹²³

De gamle møller er nemme at holde af på et fotografi. Men bag vingerne og møllehjulene ligger historier om energiforsyning, arbejde og retten til at drive en forretning. Her tager vi en tur mellem udvalgte danske møllesteder.

Højer: En arbejdsplads med en båd på hovedet

Ved Tøndermarsken står Højer Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1857. Den er 22 meter høj. Museum Sønderjylland beskriver den som en af Nordeuropas højeste, og her blev drevet mølleri og kornhandel helt frem til 1972.⁴

Se op mod toppen: Møllehatten har form som en omvendt båd. Ifølge museet er det et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Det meste af det oprindelige inventar er bevaret.⁴

Det gør bygningen til mere end en silhuet i landskabet. Inde bag træbeklædningen kan man stadig møde maskineriet fra en arbejdsplads, der skulle få korn til at blive til mel.

Faddersbøl: Søen forsvandt, og møllen måtte finde ny energi

I Thy begyndte historien med en vandmølle. Den nævnes første gang i matriklen i 1662. Vandet fra Sjørring Sø forsynede møllen, men da søen skulle afvandes, kom vandmøllen i vejen og blev nedlagt.³⁵

Der var stadig brug for at male korn. Løsningen blev en hollandsk vindmølle på en forhøjning i nærheden. Man skiftede altså energikilde, mens landskabet omkring arbejdspladsen blev lavet om.⁵

Naturstyrelsen fortæller, at vindmøllen var i drift til sidst i 1960'erne. Derefter stod den i årtier uden vinger og beklædt med pandeplader. En restaurering stod færdig i april 2002.³

Den mølle, der igen kan ses med vinger, fortæller derfor både om en gammel teknologi og om arbejdet med at redde dens spor.

Femmøller: Hvem havde lov til at male korn?

På Mols peger selve stednavnet på møllerne. Men Naturstyrelsens historie om Femmøller handler også om konkurrence: En lov fra 1857 gjorde det muligt for bønderne at lave deres egne møller. Mølledrift var ikke længere et beskyttet erhverv.⁶

Det var én af forklaringerne på, at møllebyen mistede betydning sidst i 1800-tallet. Større vindmøller andre steder gjorde det lettere at få malet korn. Vejen til Femmøller var besværlig, og Mølleåen kunne tørre ud, så arbejdet gik i stå.⁶

Adgangen til energi var afgørende. Det samme var adgangen til markedet. Selv en mølle med vand i åen skulle kunne klare nye konkurrenter.

Karlstrup: Møllerdatteren, der måtte finde en ny mand

På Frilandsmuseet står en stubmølle, som oprindeligt kom fra Karlstrup ved Køge Bugt. Nationalmuseet fortæller om Maren Pedersdatter, født i 1768, som var møllerkone dér gennem 41 år.¹

Ifølge museet måtte hun som kvinde ikke selv drive møllen. Hun giftede sig derfor med en møller for at føre farens virksomhed videre. Da manden døde, giftede hun sig igen. Også den næste mand døde, og hun blev gift for tredje gang.¹

I museets fortælling er ægteskaberne knyttet til muligheden for at fortsætte arbejdet. Når vi ser møllen som et idyllisk levn, er det let at overse, at menneskene omkring den havde meget forskellige muligheder for at bestemme over deres liv.

Melsted: Møllen flyttede efter vinden

På Bornholm står Melsted Mølle ved Melstedgård. Den blev oprindeligt opført i Aarsballe i slutningen af 1700-tallet og siden flyttet til Tejn.²

Med tiden lukkede huse og træer møllen inde. Foreningen Bornholm, som ejer den, fortæller, at den ikke længere ville kunne fungere på stedet. I 2006 blev den skilt ad og flyttet til Melstedgård. Efter restaurering blev den indviet i 2009.²

Der havde aldrig tidligere stået en vindmølle ved Melsted, oplyser foreningen. Den nuværende placering er altså en del af bevaringshistorien.²

Image

link

Wikimedia Commons

licens

Foto: Nick S. CC BY-SA 2.0. CC BY-SA 2.0. Wikimedia Commons. Locally resized and compressed as WebP.

Vilholt: Da åen skulle videre

Ved Vilholt Mølle i Gudenåen blev opstemningen fjernet i november 2008 som led i et naturgenopretningsprojekt. Et af formålene var at forbedre forholdene for fisk, som vandrer gennem åen.⁷

Projektet skulle samtidig tage hensyn til natur, der var knyttet til det langsomme og stillestående vand. Naturstyrelsen beskriver, hvordan der blev anlagt erstatningsbiotoper med blandt andet damflagermusens fødesøgning for øje.⁷

Et møllested kan dermed rumme flere hensyn, som trækker i forskellige retninger. Det vand, mennesker engang holdt tilbage for at udnytte kraften, kan senere blive sluppet fri for at give andre livsformer bedre plads.

Et fotografi af gammelt arbejde

I historien om Danmarks faste forbindelser gjorde mennesker vand til vej. Ved fyrtårnene skulle lyset hjælpe skibene frem. Ved møllerne blev vind og vand sat til at arbejde.

Næste gang du standser ved en gammel mølle, så prøv at se efter, hvor kraften kom fra. Og tænk på, hvem der havde adgang til at bruge den. Det flotte motiv har engang været nogens levebrød.