Posten kom frem. Det var missilet, der afleverede den

Den 8. juni 1959 sendte det amerikanske postvæsen 3.000 breve af sted i et styret missil. Det blev affyret fra en ubåd og landede i Florida omkring 22 minutter senere. Postchefen mente, at han havde set fremtidens postbud.¹

Arthur Summerfield var manden med ansvaret for den amerikanske post. Han ville have brevene hurtigere frem. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i. Det usædvanlige var, at løsningen krævede flådens hjælp.

Ubåden USS Barbero fik et Regulus-missil om bord med post i stedet for atomladning. To metalbeholdere rummede kuverterne. Et sted i det militære maskineri var der nu plads til frimærker.²

Et brev fra chefen

Brevene var alle fra Summerfield. Modtagerne var fremtrædende personer, blandt andre præsident Eisenhower og medlemmer af Kongressen. Det var en opvisning med særlige kuverter, frem for en tilfældig bunke regninger fra dagens postsortering.¹²

Missilet fløj fra ubåden ud for Floridas kyst til flådens flyvestation i Mayport. Afstanden var godt 160 kilometer. De 22 minutter gjaldt den flyvetur, ikke hele vejen frem til den enkelte modtager.¹

Summerfield var selv klar ved ankomsten. Da missilet var blevet trukket hen til de ventende embedsmænd, åbnede han lugen og tog breve frem, fortæller postmuseets historiker Nancy Pope.²

Det må have været en tilfredsstillende dag at være postchef. Der var næppe mange kolleger, som kunne fremvise en ubåd i deres distributionsplan.

Et budskab til Moskva

Postmuseet peger på en anden grund til forsøget. Midt under den kolde krig kunne militæret demonstrere, at amerikanske missiler ramte præcist. Hvis postvæsenet kunne få et missil til at aflevere breve, var der andre tænkelige leverancer.³

Det fredelige indhold gjorde våbnet til en venlig nyhed. Evnen til at styre det var stadig et militært budskab.

Summerfields egne fremtidsplaner var storslåede. Før mennesket nåede Månen, forudså han, ville missiler bringe post fra New York til blandt andet England, Indien og Australien på få timer.¹

Der kom ingen fast missilrute. Postmuseet beskriver forsøget som en vellykket landing, der ikke blev til den posttjeneste, Summerfield forestillede sig.³

Frimærkesamlerne havde indvendinger

Der var dog kunder, som gerne ville have været med.

Ifølge Nancy Pope skrev frimærkesamlere og klagede over, at forsøget ikke var annonceret på forhånd. De havde derfor ikke kunnet få deres egne breve med. Andre mente, at kuverterne burde have haft luftpostfrimærker. De var blevet frankeret med almindelige mærker.²

Man kan næsten holde af den faglige stædighed. Flåden havde sendt posten af sted med et missil. Nogen havde alligevel en indvending mod frimærket.

Post på raketter var i øvrigt prøvet før. I 1936 sendte et uofficielt forsøg to raketter med post over en frossen sø. De styrtede ned før målet og gled hen over isen. Postmesteren måtte hente postsækkene og slæbe dem resten af vejen.¹

Selv raketpost kunne ende med, at et menneske måtte tage den sidste tørn.