Det er nok urealistisk at forvente, at 2014 bliver et decideret godt år for folkestyret i Danmark, men hvis vi får en folkeafstemning om Bankunionen, kan det blive et af de bedste længe.
Liberal Alliance har været ude med forslaget om en folkeafstemning og Enhedslisten har også meldt, at de vil kræve en afstemning om Bankunionen. På den anden side har regeringen arbejdet bag kulisserne for at bane vejen for, at Danmark kommer med.
Suverænitetsafgivelse?
Tilhængere af Bankunionen vil forsøge at fremstille sagen, som om en tiltrædelse ikke er suverænitetsafgivelse for Danmark. For så kan man undgå en folkeafstemning. De lærde er uenige om spørgsmålet, men ville det så ikke være bedre at lade tvivlen komme folket til gode og lave en folkeafstemning i alle fald?
Det er justitsministeriet, der formelt afgør, om der er tale om suverænitetsafgivelse, men bare det, at der har været så meget tvivl fra stort set alle kanter, viser med al tydelighed, at det er et spørgsmål om fortolkning, hvorfor det ville være klædeligt at lade folkets røst lyde.
Uanset om bankunionen kan vedtages inden for det nuværende traktatgrundlag eller ej, mener vi, at en folkeafstemning er på sin plads. Uanset hvor meget man sminker på sagen, er bankunionen et meget vidtgående skridt, der vil kunne få store følger for danskernes økonomi.
Centralisering og øget kontrol
Mere overordnet kan man sige, at ideen om en Bankunion er udtryk for kongstanken i EU-projektet. Nemlig at man gennem centralisering og bureaukrati kan sikre mere stabilitet i Europa. Indtil videre er der intet fra virkelighedens verden, der tyder på, at det er tilfældet.
Hvad skulle det gavne at flytte tilsynet med danske banker langt væk fra Danmark sydpå til nogle kontorbygninger? Det er jo ikke ligefrem, fordi EU er kendt for at have styr på egne regnskaber. Dernede opererer man med et svind, som en privat virksomhed herhjemme aldrig nogensinde kunne slippe afsted med.
Naturligvis er det eurokraternes våde drøm at få kontrol med de mange, mange tusinde banker og andre låneinstitutioner i de forskellige europæiske lande, men at det set med borgernes øjne skulle være en forbedring i forhold til det nuværende system, er der intet der tyder på.
Den harmonisering - eller ensliggørelse - som forslaget om Bankunion også lægger op til, kan heller ikke ses som noget fremskridt. Borgerne i de enkelte lande har meget forskellige forhold og behov og er i forskellige situationer, som harmoniseringen ikke kan tage højde for.
De fornuftige bliver snydt
Som i enhver kollektiv forsikringsordning er det dem, der tænker sig om, planlægger langsigtigt og sparer op, der i sidste ende kommer til at betale for de uforsigtige, ødsle og ansvarsløse. Og her er vi danskere i sammenligning med mange sydeuropæere rent ud sagt nogle dukse.
Fortalerne for bankunionen slår på, at lån og ydelser i bankerne vil blive billigere. Men er det virkelig billigere lån, vi har brug for. Hele den mentalitet med, at vi kan låne os til alting, var med til at havne os i problemer i første omgang.
Det største og mest væsentlige problem i Europa og den egentlige baggrund for den permanente "økonomiske krise" er de lave fødselstal, hvor Sydeuropa er helt håbløs. Snart skal store generationer dernede på pension, og der har aldrig været så få unge til at tage over som nu. Hvor skal pengene komme fra - flere lån?
Krisen kan ikke løses med mere union
Efter alt at dømme har vi slet ikke set det værste af krisen endnu, og det ville være meget dumt at binde an med Bankunionen på nuværende tidspunkt. Nogle fremfører, at bankunionen med sine nye regler og kontrolforanstaltninger kan trække os ud af krisen, men det er dybt naivt.
Fortalerne argumenterer også for, at Bankunionen kan spare skatteyderne penge, fordi bankerne nu via en fond selv skal garantere for hinanden. Igen er det en ret naiv forestilling, der lidt svarer til Baron von Münchhausen, der mener, han kan rive sig selv op af sumpen ved sit eget hår.
Under alle omstændigheder skal danskerne have muligheden for at vælge fra. Og det vil vi kæmpe hårdt for, kommer til at ske. Vi er næsten i mål med vores indsamling, men mangler pt. 3000 ud af de 50.000, så giv en skilling. Så sørger vi i fællesskab for, at 2014 bliver et bedre år for folkestyret.