Grækenland vil ikke være teater for krig: Frygten for Rusland bremser sanktioner og våbenstøtte

Grækenland balancerer mellem støtte til Ukraine og beskyttelse af egne økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser.

Grækenland modarbejder i øjeblikket dele af EU's 21. sanktionspakke mod Rusland, da de frygter for konsekvenserne for deres omfattende shippingindustri. Landet ejer 60 procent af EU’s flåde, og et forbud mod transport af russisk flydende naturgas (LNG) vil ramme græsk økonomi uforholdsmæssigt hårdt. Samtidig navigerer den græske regering forsigtigt for at undgå at blive direkte involveret i krigshandlinger, især efter fundet af ukrainske marinedroner nær græske øer.

"Vi er bekymrede for et muligt olieudslip og for den fare, som sprængstoffer i vores nabolag udgør. Vi ønsker ikke, at Grækenland skal være en krigsskueplads."

Trods bekymringerne er Grækenland begyndt at støtte genopbygningen af Ukraine og har forpligtet sig til projekter vedrørende vandkraft og infrastruktur. Landet fungerer desuden som en central logistisk hub for NATO via havnen i Alexandroupolis. Alligevel afholder frygten for russisk hybridkrigsførelse og cyberangreb Grækenland fra at indgå vidtrækkende militære aftaler, såsom fælles produktion af droner, da det kan eskalere fjendtlighederne med Moskva.

Begrebet hybrid krigsførelse refererer her til en kombination af militære og ikke-militære trusler, såsom cyberangreb, spredning af misinformation og økonomisk pres, som Rusland kan anvende for at destabilisere en modstander uden en direkte konventionel krig. En skyggeflåde betegner en samling af ældre tankskibe, der opererer uden for vestlig forsikring og regulering for at omgå sanktioner og transportere russisk olie og gas.

• Hvad er hybrid krigsførelse?
• EU's sanktioner mod russisk gas
• Grækenlands rolle i Ukraines genopbygning