De byggede fremtiden på en bjergtop. Så forsvandt regimet

På en bulgarsk bjergtop står en bygning, der ligner en flyvende tallerken. Den skulle fortælle historien om socialismens sejr. Få år efter åbningen mistede den det regime, der havde givet den sin opgave.

Buzludzha-monumentet åbnede i august 1981. Det var bygget til ceremonier og politisk historieskrivning, og placeringen var valgt med omhu. Her havde en kreds af socialister i 1891 samlet sig til den kongres, som det senere kommunistparti regnede blandt sine rødder.¹

Partiet kunne dermed sætte sig selv ind i en længere national fortælling. Den moderne bygning stod på et sted, der allerede var ladet med historie.

Fortiden fik en fremtidsdragt

Arkitekten Georgi Stoilov gav mindehuset en stor, skiveformet krop og et dramatisk tårn. Getty Conservation Institute bruger i dag monumentet som et eksempel i sit arbejde med bevaring af betonbyggeri.²

Indenfor blev fortællingen udfoldet i mosaikker. Bygningen forenede konstruktion og billedkunst i en ramme, der skulle gøre indtryk på de besøgende. Den var både et kunstnerisk arbejde og et redskab for magten.³

Det er en effektiv måde at skrive historie på: Man bygger et sted, hvor ens egen version føles større end det enkelte menneske.

Publikum måtte følge ruten

Ifølge Buzludzha Project Foundation fungerede monumentet som politisk museum og ceremonisted. Besøgende kom ind i grupper, fulgte en fast rute og blev ledsaget af en guide. Tårnet var forbeholdt tekniske formål.¹

Billedet til denne historie viser et senere blik ned fra tårnet. Fotografens fødder hænger i forgrunden, mens det beskadigede tag fylder udsigten. Fotografiet er fra den 27. juli 2015 og viser et tidligere forfaldsstadium, ikke en dokumentation af bygningens tilstand i dag.⁴

Afstanden mellem den styrede rundvisning og fotografens blik er slående. Et sted, der havde en bestemt fortælling klar til sit publikum, blev selv et motiv, som andre kunne fortolke.

Regimet sluttede. Bygningen blev stående

Efter det kommunistiske styres fald i 1989 blev monumentet gradvist forladt. Hærværk og plyndring skadede bygningen, fortæller en redegørelse for bevaringsarbejdet hos International Institute for Conservation.³

Betonen kunne blive stående, selv om institutionen bag den havde mistet sin magt. Men uden vedligeholdelse havde arkitekturen ingen beskyttelse mod vejret eller dem, der fjernede dens materialer.

Den ruin, som siden tiltrak fotografer, var dermed også resultatet af konkrete tab. Billedkunsten og selve bygningen forsvandt stykkevis.

Skal man redde magtens monument?

Arkitekten Dora Ivanova stiftede Buzludzha Project Foundation i 2015. Fonden arbejder for at bevare bygningen og give den nye formål. Den fremhæver kunst, undervisning og samtale om den vanskelige fortid. I 2020 begyndte fonden et projekt til akut sikring af mosaikkerne med støtte fra Getty Foundation.⁵

Det er fondens erklærede mål. Ombygningen fra propagandasted til historisk mødested kræver også, at den gamle fortælling bliver undersøgt og udfordret.

Her ligger monumentets næste konflikt. At bevare et regimes kunst kan gøre det muligt at vise, hvordan regimet fremstillede sig selv. Det kan også blive en anledning til nostalgi, hvis magtens billeder får lov at tale alene.

Buzludzha blev bygget til at fortælle besøgende, hvordan historien skulle forstås. Hvis bygningen får et nyt liv, er det afgørende spørgsmål, hvem der denne gang får lov at fortælle.