Scenerne fra Alternativets landsmøde med fællesdans til Love is in the air er livsbekræftende og foruroligende på samme tid.
Den slags har sin plads på rette tid og sted - og uden tvivl kunne det gøre gavn og give glæde på landets mange plejehjem.
Men politik er ikke dansetrin og fællesgymnastik. Og politik skal ikke pakkes ind i dans og pjank.
Politik er tvang og kontrol.
Noget som skal begrænses mest muligt.
Politik er en dybt alvorlig sag med store konsekvenser for befolkningen i et land.
Politik skal ikke bygges på mavefornemmelser eller metafysisk nonsens, men på en realistisk forståelse af menneskets fejlbarlighed og personlige ansvar.
Alternativets indfødsretsordfører siger:
"Jeg tror, alle mennesker er én organisme"
Det må hun hjertens gerne tro, men det er ikke noget, man kan bygge politik. Det er løs metafysik af den mere poppede slags.
Hvis man læser partiets meget fragmenterede program, ser man også ord som "empatikrise". Vi skal føle noget mere med andre, så løser verdens problemer sig.
Det er i hvert fald den opfattelse, partiprogrammet udtrykker. I virkelighedens verden handler politik om prioriteringer. Oftest om fravalg.
Og netop derfor kommer de mange mavefornemmelser og bekymringsfrie dansetrin til kort.
Partiet er endnu ikke for alvor blevet presset til at tage stilling og vælge fra. Så kan man nemt leve i illusionen om at vi kan klare det hele.
Men her på jorden er der altid knaphed og problemer. Og ubehagelige valg der skal træffes.
Alternativet mangler i den grad jordforbindelse. Man danser rundt på en lysegrøn sky.
Det skyldes nok langt hen ad vejen at partiets ledelse og medlemmer er ret velstillede og kreative mennesker.
Mange af dem har levet godt - flere af dem på andres regning.
Partiets leder er en projektmager, der gennem årtier har gjort det til sin levevej at trække penge ud af systemet.
Man har været isoleret fra de vilkår rigtige iværksættere må klare sig på, og tror at overflod er en normaltilstand.
Partiet bevæger sig over øverste trin på Maslows behovspyramide. Og måske derfor ser det ned på og vil redde resten af verden. Man har simpelthen gennemskuet det, mener man.
I partiprogrammet står der en del om "moder jord". Tydeligvis er man inspireret af Gaia-teorien, som ingen videnskabsfolk tager alvorligt.
Gaia-teorien går netop på at alt er forbundet i et åndeligt fællesskab. Og sådan kan det også se ud på overfladen.
Men den harmoni naturen udviser på overfladen dækker over en brutal virkelighed med individer i konstant overlevelseskamp.
Og det forstår eller vil Alternativet ikke forstå. Det er et overfladisk parti uden substans.
Gaia-teori, fællesdans og ord som empatikrise – det peger alt sammen i samme retning:
Alternativet er ikke noget politisk parti i egentlig forstand, men en overfladisk new age bevægelse krydret med gøgl og grønne typer.
Man kunne også sige, at det er utopien fra 68 der gør sine sidste krampetrækninger.
Men reelt er det kun af navn, at Alternativet er et alternativ.