Resultatløn, lokalløn og engangsvederlag.
Kært barn har mange navne indenfor det offentlige, som ad den vej giver store lønforhøjelser til i forvejen højt lønnede embedsmænd.
-Vi er åbne over for at prøve alle løntyper af, som kan fremme produktivitet og motivation hos vores medarbejdere, hvis det kan understøtte den kerneopgave, regionerne skal løse.
Sådan lød det i 2013 fra Jens Stenbæk, næstformanden for de danske regioner, da Venstremanden overfor DenOffentlige.dk forklarede, hvorfor både kommunerne og regionerne ville intensivere brugen af resultatløn.
Jens Stenbæk kom dog ikke ind på i hvor høj grad, at de offentlige arbejdsgivere ville gøre brug af resultatlønnen, der også ofte omtales som lokalløn og engangsvederlag.
På baggrund af aktindsigter kommet Folkets Avis i besiddelse, kan det dog fastslås, at anvendelsen aktuelt går langt ud over, hvad der var lagt op til i 2013.
Ikke kun i forhold til udbetalingernes størrelser, men også dets omfang.
Højt lønnede med store bonusser
Aktindsigterne opstiller de forskellige engangsvederlag, som kommunerne udbetalte i 2015 til ledere, chefer og direktører.
En af dem som i vidt omfang gjorde brug af resultatlønnen, var Horsens Kommune:
I 2015 udbetalte den 750.661 kroner, så højt placerede embedsmænd kunne få et tillæg til den faste løn. Største bonus tilfaldt Uddannelses- og arbejdsmarkedsdirektøren, som på den konto modtog 50.000 kroner. Eller 5.000 kroner mere, end hvad chefen for borgmesterens sekretariat sikrede sig.
Dermed nåede deres samlede årslønninger ifølge de udleverede aktindsigter op i henholdsvis 1.387.018,48 og 1.042.257,92 kroner, hvilket var langt over borgmesterens vederlag på 846.088,52 kroner.
Omvendt er det særdeles overskueligt at finde frem til de kommuner, som i 2015 ikke udbetalte denne type bonusser. Blandt de få var Jammerbugt Kommune, som i det hele taget sparede på lønkronerne, hvis der sammenlignes med landets andre kommuner.
Eksempelvis honorerede nordjyderne sin kommunaldirektør med 1.543.171,77 kroner, hvilket var under landsgennemsnittet for den øverst placerede embedsmand. Det siger så en del om, hvor højt niveauet er andre steder.
Skoleledernes faste ekstra indtægtskilde
Bag tallene gemmer sig samtidig det interessante, at det som udgangspunkt kun er topledelsen, der modtager de store engangsbeløb.
Aktindsigterne udleveret fra langt størstedelen af alle landets kommuner fastslår, at lavere rangerende medarbejdere må kigge langt efter de pæne ekstrabetalinger.
Tildeles de endelig en sjælden gang bonus, vil det normalt være i størrelsesordenen 5-10.000 kroner.
Derved fastholdes lønforskellen mellem top og bund, selv hvor de lavere lønnede har leveret en ekstraordinær indsats.
Tommelfingerreglen om at bonusserne går til de højest lønnede, findes sågar også indenfor skolevæsenet:
Her modtager mange inspektører og viceinspektører fast store engangsvederlag, hvilket eksempelvis i 2015 var tilfældet for en viceskoleinspektør fra Lolland Kommune, hvis bonus lød på 82.500 kroner.
En udbetaling der dog lå væsentligt over, hvad standarden i 2015 var for skoledere. Den var typisk på 10.000 kroner, hvilket fx i stort omfang blev betalt i jyske kommuner som Ikast-Brande og Vejle.
Til gengæld var der ingen bonusser i de samme kommuner til menige skolelærere.