Jeg har ventet over en uge nu.
For jeg ville give gerne give de danske nyhedsmedier en chance:
En chance for at overraske positivt og rent faktisk rapportere om nyhederne fra USA om en lækage, som har afsløret nepotisme og vennetjenester i og omkring det Demokratiske Parti i USA i et enormt omfang.
Men danske medier har været tavse som graven.
Det står dels i skærende kontrast til den interesse, medierne dækker skandaler i Donald Trumps lejr med. Og det står i kontrast til den nærmeste hysteriske interesse medierne dækkede Panama-lækagen med.
Måske er sandheden den simple, at nyhedsdækningen i Danmark langt hen ad vejen ikke er noget der bare nærmer sig alsidig. Måske er den nærmere en afspejling af de enkelte journalisters sympatier og antipatier inden for de politiske område.
Journalister som næsten eller hører til langt ude på den politiske venstrefløj - i hvert fald hvis man sammeligner med det Republikanske Parti i USA.
Og der er åbenbart ikke ret mange journalister i Danmark som har et horn i siden på det Demokratiske Parti. I modsætning til det Republikanske Parti, som bliver gransket betydeligt mere intensivt i det danske mediebillede.
Derfor slipper Obama-administrationen for den danske presses kritiske søgelys. Det er stort set altid rettet i en anden retning.
Nu ville det være ufatteligt naivt at forestille sig, at den form for nepotisme, som det nylige leak afslørede omkring det Demokratiske Parti, ikke også forekommer omkring det Republikanske.
Det er slet ikke min pointe at forsvare republikanerne. De er sikkert lige så slemme. Måske mindre. Måske mere. Ingen ved det med sikkerhed.
Men at pressen i Danmark har stor politisk slagsside - ikke blot på det indenrigske politiske stof - står helt klart og tydeligt for mig og enhver anden som gider se efter med egne øjne.
Den danske presse er ufatteligt ensidig og ringe i sin dækning af USA og amerikansk politik.