Gå til hovedindhold

Mit møde med det arrogante system: "Du bliver nødt til at formulere dig mere høfligt hvis jeg skal læse højt for dig"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

"Når du har svært ved at læse og forstå en forskningsartikel, bliver du nødt til at formulere dig mere høfligt, hvis jeg skal bruge tid på at læse højt for dig"

Sådan lød svaret fra Jakob R., områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), da jeg forsøgte at finde ud af, hvorfor han var så vred over, at Syddansk Universitet havde indført en test i forbindelse med optag på medicinstudiet.

EVA er noget så selvmodsigende som et "selvstændigt statsligt institut under Undervisningsministeriet". Og måske var det naivt af mig at håbe på at få ordentlige svar fra den kant.

Forud for det arrogante svar gik en kort email-korrespondance, hvor Jakob R. svarede arrogant og undvigende på mine kritiske spørgsmål og linkede til irrelevante videnskabelige undersøgelser.

Men lad os gå lidt længere tilbage. Til den artikel som startede det hele:

Test sorterer kvinder fra medicinstudiet: »Diskriminerer kvinder rigtig hårdt«

Den citerede i overskriften på Berlingske-artiklen er selvsamme Jakob R.

I underoverskriften på artiklen fra Berlingske lyder det:

"Dobbelt så mange kvinder som mænd søger optagelse på kvote 2 på medicinstudiet på SDU. Men testen i optagelsesrunden sorterer mange kvinder fra, og studiet ender med at optage lidt flere af han- end hunkøn på kvote 2. Diskriminerende, mener chef i EVA."

Se, det lyder jo alt sammen meget dramatisk. At kvinder sådan bliver diskrimineret - endda "rigtig hårdt". Og det er åbenbart ikke noget, man mener, Syddansk Universitet selv må klare.

Selvfølgelig skal EVA have en mening om den sag. Man skal jo retfærdiggøre de mange millioner skattekroner, man brænder af på bureaukrati og "evaluering" hvert år i EVA. Og så kan man jo lige ved samme lejlighed slå fast, hvem der har styr på sagerne og hvem der ikke har.

Journalisterne på Berlingske gav i hvert fald Jakob R. frit spil som overdommer i en tendentiøs artikel, som dog i vanlig stil var udstyret med de nødvendige alibikilder. Så risikerer man heller ikke vrøvl med pressenævnet.

Helt nede i bunden af artiklen på Berlingske finder man et link til selve testen. Jeg kan ikke finde noget diskriminerende i den. Du kan jo selv prøve den, hvis linket stadig er der.

Testen består af en række fagligt relevante spørgsmål. Hvordan skulle en sådan fagrelevant test dog være diskriminerende imod kvinder?

En test sondrer per definition mellem dem, som kan løse den på et acceptabelt niveau – og dem som ikke kan.

Hvad har det med køn at gøre?

Således efterlod artiklen på Berlingske mig med undren. Og jeg var næppe den eneste, der undrede mig.

Når man læser artiklen og samtidig selv kigger på testen, bliver det klart, at de påstande og anklager mod SDU, Jakob R. kommer med, er meget vidtgående. Og det er svært at se, der skulle være dækning for dem.

Jakob R. henter selvfølgelig autoritet i kraft af sin stilling som chef på et statsligt institut, som angiveligt har forstand på den her slags ting. Men alligevel tyder meget på, at han overskrider sin bemyndigelse.

Og journalisterne på Berlingske lægger bare mikrofon til. Uden at forholde sig kritisk til Jakob R.'s vidtgående anklager imod Syddansk Universitet.

Testen har vel netop til formål at sortere i ansøgerne i forhold til relevant kunnen, og derfor vælger man at bygge testen op omkring emner, man anser for lægefagligt relevante.

Men skal man tilsidesætte det lægefaglige for at opnå en bestemt kønsfordeling, som passer de høje herrer på EVA bedre?

Og det er trods alt ikke sådan, at testen medfører en overvægt af mænd på medicinstudiet. Også efter testen dominerer kvinder optaget på medicinstudiet samlet set.

På kvote 1 er der en klar kvindelig dominans og på kvote 2 er der en mere ligelig fordeling - efter testen. Uden testen ville der være klar kvindelig dominans begge steder.

Hvorfor et udfald med total kvindelig dominans inden for det medicinske område på både kvote 1 og kvote 2 tiltalerJakob R. og EVA så meget, kan vi kun gisne om. 

Man er nemlig ikke videre interesseret i at svare ordentligt på kritiske spørgsmål omkring sagen, og det kommer vi tilbage til om lidt.

Jakob R. fortæller os nemlig også i Berlingske-artiklen at, "test favoriserer den dovne akademikerdreng, der er kvik nok, men sløsede i sin gymnasietid."

Ved du hvad, Jakob R., hvis "den dovne akademikerdreng" kan blive en god læge, så rager det mig egentligt en høstblomst, om han "sløsede" i gymnasiet.

I virkeligheden tyder meget på,  at Jakob R. anlægger et retfærdighedsperspektiv på sagen.

Han anser det måske for uretfærdigt, at en mand, som ikke har puklet og bog'et den i timevis i ungdomsårene, alligevel skulle få adgang til en videregående uddannelse her i landet. Men den holdning må vel stå for Jakob R.'s egen regning - eller er det EVA, der taler her som statslig instans?

Kort sagt gav artiklen på Berlingske - og især Jakob R.'s påstande i den - anledning til mange spørgsmål og overvejelser.

Jeg sendte derfor en håndfuld kritiske spørgsmål, som gik ind på nogle af de områder, som Berlingske-artiklen i mine øjne forsømmede.

Det, jeg fik tilbage fra Jakob R., var ikke svar. Men mestendels enstavelsesord og noget der lignede en afsluttende sætning, der på arrogant vis belærte mig om at stille "bedre spørgsmål".

"I øvrigt: Det her er jo et enormt interessant emne, så må jeg foreslå dig, at du bruger noget tid på research og hitter på nogle lidt bedre spørgsmål? Så er du meget velkomme til at vende tilbage."

Bedre spørgsmål? Altså de spørgsmål som Jakob R. selv gerne vil have - a la dem han fik fra Berlingske, der gav ham mulighed for at komme med vilde påstande om "hård diskrimination" imod kvinder og dovne akademikerdrenge?

Dertil kunne jeg kun svare, at min opgave ikke var at stille ham spørgsmål, som lå i forlængelse af de præmisser, som han selv gjorde gældende, men at stille spørgsmål på vegne af læseren om samfundsrelevante problemstillinger.

I øvrigt henviste han til en undersøgelse, som pegede på nogle problemer i forhold til køn ved TFA-tests (True-False-Abstain), men i forhold til Syddansk Universitet var der tale om en MCQ (Multiple Choice Questionnaire).

Jeg valgte derfor at spørge til undersøgelsens relevans og stillede yderligere tre spørgsmål. Det resulterede i følgende svar - eller skulle vi kalde det evaluering - fra Jakob R.

Når du har svært ved at læse og forstå en forskningsartikel, bliver du nødt til at formulere dig mere høfligt, hvis jeg skal bruge tid på at læse højt for dig – ellers kan jeg desværre ikke hjælpe dig yderligere.

Jeg skrev tilbage, at så måtte jeg bare bruge det, jeg allerede havde. Det resulterede i følgende bandbulle:

Kære Lennart, du udøver dårlig presseskik, når du ikke vil interviewe mig i en ordentlig tone og ikke vil være tro mod det, jeg svarer dig. På det grundlag vil jeg beklageligvis ikke medvirke i din artikel på nogen måde. Hvis du bliver i stand til at vende tilbage i en seriøs tone, er du velkommen. God aften, Jakob

Så når man presser lidt på med kritiske spørgsmål i stedet for bare kritikløst at videregive grove anklager mod SDU, så udøver man dårlig presseskik?

Jeg tror desværre, de her skrankepaver i statslige institutioner er blevet vant til at spille rundt med journalisterne, som for hovedpartens vedkommende er systemtro. De fleste journalister nyder jo også godt af den mediestøtte, der bliver hældt oven i deres løn fra statens side.

Da jeg fortæller den gode Jakob R., at jeg skam har tænkt mig at bruge det, jeg har fra ham, når han ikke vil give mig andet, føler han sig åbenbart "nødsaget" til at skrive følgende:

Hvis du anvender mig i din artikel på det grundlag, ser jeg mig nødsaget til at forfølge sagen.

Hvordan skal det forstås?

Er det nu den måde bureaukrater taler til kritiske journalister på i Danmark?

Jeg vil helst ikke tolke for meget på den sætning, men overlade det til læseren at vurdere, hvad der ligger i den.

Så selvom jeg helt fra starten gav mig tilkende som journalist med kritiske spørgsmål, og han undlod at udbede sig ret til citatgodkendelse, så kommer han her til sidst i korrespondancen og tror, han kan hive stikket, blot fordi han har dummet sig gevaldigt.

Men sådan spiller klaveret ikke.

Ikke her på Folkets Avis.

Og sådan gik det til at du fik historien om mit møde med den arrogante bureaukrat.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.