Du skal vælge:
Et land med selvstændige borgere, som er rustede til at klare de udfordringer, livet byder?
Eller en omsorgsfuld barnepigestat, hvor borgerne fastholdes hjælpeløse i evig barndom?
For du kan ikke få begge dele!
Som bekendt kan man ikke blæse og have mel i munden.
Danmark udvikler sig på mange områder i den forkerte retning.
Politikerne - i særlig grad dem på venstrefløjen - vil gerne gøre borgerne hjælpeløse.
Og evig har de travlt med at gøre vores børn til statens ejendom.
Nu vil flere partier "give morgenmad til børn i folkeskolen".
Tidligere har vi hørt om morgenvækning som et kommunalt tilbud.
Og raske unge mennesker, som bliver hentet og bragt i taxa på skatteborgernes regning.
Der er ingen tvivl om, at den danske stat har udviklet sig til en Big Mother.
Bid for bid har det offentlige overtaget mere og mere af det ansvar, som tidligere lå hos forældrene.
Stykke for stykke har staten overtaget flere og flere af de opgaver, som tidligere var familiens.
Den er blevet en stor mor som hele tiden udfordrer grænserne og masser sig ind i privatsfæren ved hver given lejlighed.
At sørge for en nærende morgenmad til børnene opfattes almindeligvis som et forældreansvar.
Men nu skal også det være en kommunal opgave. Åbenbart.
Omsorg er en god ting. I udgangspunktet.
Men hvornår bliver omsorg til omklamring og ensretning?
Det gør den i det øjeblik den bliver flyttet fra familiens rammer over i det offentlige og statslige.
Og vi borgere er så dumme at vi lader det ske.
Uden modstand lader vi staten overtage mere og mere af vores ansvar.
Og således mister vores børn på sigt deres selvstændighed og styrke.
Den omsorg, der fastholder borgeren i en underdanig rolle i forhold til systemet, er en ondskabsfuld omsorg.
Den omsorg, der bremser mennesket i sin udvikling henimod et ansvarligt og selvstændigt individ, er en ondskabsfuld omsorg.
Den omsorg, der splitter familien ad og fjerner de fælles stunder i hjemmet, er en ondskabsfuld omsorg.
Det virker vitterligt som politikerne mener, at forældre blot skal overlade børnene til det offentliges institutioner og så ellers bare betale skat med glæde.
Som om ansvaret for sine børn var noget, man kunne betale sig fra eller udlicitere til kommunen.
Det offentlige overtager for meget - og koster os for dyrt. Både økonomisk og i forhold til at blive voksne mennesker.
Infantiliseringen af borgeren og bruddet af båndet mellem forældre og børn baner uden tvivl vejen for noget meget stygt.
Tomrummet udfyldes af den herskende klasses planer på andres vegne. Nogle vil forsvare og sige, jamen hensigterne er i det mindste gode.
Måske.
Men i sidste ende bliver resultatet totalitært.
Vi må opgive friheden og ansvaret. Og tilbydes tryghed og "omsorg" i bytte. En kvælende og nedbrydende omsorg vel at mærke.
Den slags "omsorg" ser vi os helst fri for.
En "omsorgsfuld" stat eller et stærkt folk?
Du vælger.
Sig fra overfor politikernes formynderi.
Det gør vi på Folkets Avis - som intet andet medie i Danmark.
Tak til Bo Nake for udtrykket Den Ondskabsfulde Omsorg.