Gå til hovedindhold

"Hjernedødt - det dummeste man kan gøre" sagde Løkke – nu gør han det selv

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

"At lægge sig fuldstændig fladt og sige, at hvis man får en god idé og en indkomst over en million, så skal man beskattes af det - det er ikke rigmandsskat, det er hjerneskat, og det er hjernedødt"

Det sagde statsminister Lars Løkke for syv år siden om en millionærskat, han nu selv agter at gøre til virkelighed.

Det var ellers SF og Socialdemokratiet der dengang foreslog at indkomster over en millioner skulle beskattes med fem procent ekstra i forhold til alle andre indkomster.

Og det er præcist hvad konsekvensen af Løkkes udspil om kun at fjerne fem procent af topskatten for indtægter under en million bliver.

Så det Lars Løkke i dag lægger op til og ønsker gennemført er præcist det samme, som han for syv er siden afviste som:

noget af det dummeste man kan gøre, hvis dette her samfundet skal hænge sammen på længere sigt

Lars Løkke kaldte det også "fortidig tænkning". Men det var åbenbart fremtidig tænkning for manden selv.

I hvert fald vil Lars Løkke nu indrette skattesystemet på en måde, som er identisk med det gamle SF-forslag.

Frankrigs socialistiske regering har også forsøgt sig med en millionærskat og ganske som ventet har konsekvensen været, at en stor del af landets rige er rejst bort.

Frankrigs økonomi er aldrig rigtigt blevet god igen efter man indførte millionærskatten.

Danske "rige" har om muligt endnu lettere ved at flytte ud end franskmændene. Så millionærskat er stadig en hjernedød skat.

Millionærskatten er en ekstraskat på gode ideer.

En ekstraskat på selvstændige, som klarer sig godt i en årrække, men måske har levet med små indkomster og betydelige afsavn op til gennembruddet.

Millionærskat er middelmådighed, misundelse og jantelov.

Og Lars Løkke er socialdemokrat.

Sådan er det.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.