Danmark har de seneste ti år været i økonomisk krise. Det har man dog ikke mærket meget til øverst i det kommunale hierarki.
Mens den private sektor har tabt arbejdspladser og sine steder oplevet betydelig lønnedgang, så har de administrative og bureaukratiske lag i kommunerne holdt lønfest.
Og det må man jo undre sig lidt over.
For kommunerne hævder jo ofte selv, at de ikke har råd til velfærd længere. Og at nedskæringer er nødvendige. At skatterne må op. At de skal have tildelt flere penge. Og så videre.
Hvorfor starter man så ikke med at skære lidt i toppen, hvor administratorer har årslønninger omkring de to millioner?
Måske har det det noget med DJØF at gøre.
Interesseorganisationen er notorisk dygtig til at forhandle al for høj løn til sine medlemmer i det offentlige på bekostning af andre faggrupper.
Og som altid på bekostning af skatteyderne.
I et land som Danmark, hvor servicen efterhånden er middelmådig, og hvor skatter og afgifter med jævne mellemrum sætter nye verdensrekorder, kan vi ikke se bort fra en lille gruppe, som trods krise for andre, sætter sig på en stadig større del af kagen.
Og kan det virkelig passer at 117 offentligt ansatte administratorer og bureaukrater skal have en højere løn end selveste statsministeren?
Sandheden er, at lønudviklingen øverst i kommunerne er ude af kontrol. Uanset hvor meget ringere servicen bliver og hvor meget skatten stiger, så får cheferne i det offentlige bare mere og mere i lønningsposen.
Her på Folkets Avis vil vi rette søgelyset mod overforbrug på lønninger i toppen af det offentlige system i en tid, hvor andre må spænde livremmen ind.
Vi har allerede de første artikler på i dag. Følg godt med – og bliv abonnent. Det koster at kritisere systemet og undersøge dets fejl og mangler.