Strejke!
Det er noget arbejdere kan gøre for at sætte produktionsapparatet i stå og på den måde presse arbejdsgiveren til højere løn eller bedre arbejdsforhold.
Men når gymnasieelever begynder at true med at strejke fra undervisningen, så mister begrebet al betydning – og det latterlige i truslen bliver evident for enhver med mere end to hjerneceller i knolden.
For at kunne true med strejke, skal man producere noget værdi. Man skal forarbejde en ressource og tilføre den merværdi, som det så fint hedder.
Ellers har man ikke noget, man kan tage fra arbejdsgiveren. Man kan ikke sætte nogen kæp i hjulet, hvis man ikke har en kæp.
Når en gymansieelev bliver væk fra undervisningen, skader han ikke nogen arbejdsgiver. Han snyder bare sig selv.
Kald den en demonstation - eller kald det pjækkeri.
Men kære gymnasieelever - lad nu være at gøre jer selv til grin ved at kalde det en strejke.
Den selvhøjtidelighed, som I afslører ved at bruge ordet strejke, er slående.
Få nu lige lidt realitetssans med i baggagen også. Og lær lidt om, hvad det vil sige at bidrage, før I begynder at kaste om jer med flotte ord og strejkevarslinger.
Vi må trække overbærende på smilebåndet over den ungdommelige naivitet, men samtidig holde fast i ordenes betydning.
Hold op hvor lyder det fint, når I ligefrem varsler en strejke. Men kom nu ned på jorden engang. Og pas jeres skole, tak.
Ordet strejke hører ingen steder hjemme i forhold til gymnasieelevers demonstrationer og pjækkeri.
Læs mere om elevernes "strejkevarsel" her.