Brian Mikkelsen er Erhvervsminister.
Men nu blander han sig i et spørgsmål, som vedrører alle danskere.
Hver evig eneste af og har nærmest dagligt brug for at betale med eller modtage penge på den ene eller den anden måde.
Her er kontanter den traditionelle form, som i dag kan suppleres af en lang række elektroniske overførsler.
Kontanter egner sig fremragende i mange sammenhænge, når borgerne skal handle direkte indbyrdes med hinanden.
Udligne skyld. Give gaver. Lægge ud.
Og handle med mindre butikker - eller i andre forbindelser hvor digitalt baserede løsninger er upraktiske eller dyre.
Naturligvis har elektroniske overførsler også en lang række fordele, og det er svært at forestille sig et moderne samfund fungere uden.
Jeg vil vove den påstand, at de to måder at betale på supplerer hinanden rigtigt godt.
Alle jeg kender, er rigtigt glade for kontanter, samtidig med at de bruger de digitale løsninger, hvor det giver mening.
Denne helt basale, naturlige - og i mine øjne selvfølgelige - valgmulighed vil Brian Mikkelsen nu tage fra os.
Det fortæller han til Søndagsavisen:
På sigt vil jeg gerne have, at vi er et kontantløst samfund
Den udvikling advarede jeg mere generelt imod for to år siden.
I følgende artikel (som kræver abonnement på Folkets Avis) kommer jeg ind på en række problemer ved at afskaffe kontanter.
Her i lederen i dag vil jeg i stedet fokusere på et andet aspekt.
Et grundlæggende spørgsmål er jo, om politikerne varetager borgernes interesser eller om de varetager mere snævre interesser. I det her tilfælde bankernes.
For kan nogen være i tvivl om, at bankerne får mere magt over borgerne, hvis de de facto får et monopol på udveksling af penge?
Uden kontanter skal alting hen over en eller anden form for beholdning, som er kontrolleret af en bank.
(Der findes alternativer som eksempelvis Bitcoin, men de er ikke udbredte endnu og kræver mere teknisk snilde end kontanter.)
I stedet for den direkte handel mellem to borgere indskydes der nu en mellemmand i form af banken, som kan tage et gebyr for udvekslingen.
Det er jo for så vidt også fair nok, at banken tager et beløb for sin ydelse, så længe borgerne har det naturlige alternativ i form af papirpenge at ty til, hvis de mener bankerne bliver for grådige med deres gebyrer.
Hvad tror du, der sker med priserne, når bankerne ved, at borgerne ikke længere kan fravælge dem til fordel for kontanter?
Mon gebyrerne går op eller går ned?
Dette spørgsmål er både til læseren og til Brian Mikkelsen (i det usandsynlige tilfælde at han skulle læse med her på Folkets Avis).
Nu kan man jo så sige, at politikerne kan vedtage lovgivning, som sætter et maksimalt beløb på gebyret.
Men den slags forstår bankerne nok til dels at omgå på kreativ vis.
Og dels løser det ikke det underliggende problem her.
Nemlig at man fratager borgerne en naturlig valgmulighed og flytter magten over penge væk fra den enkelte over i armene på et mere centraliseret system.
Nu er det lige pludselig en magtkamp mellem banker og politikere. De forhandler pludselig om noget der vedrører en trejdepart som er sat helt ud af spil.
Borgeren er parkeret udenfor på sidelinjen med mindre indflydelse på noget helt basalt i eget liv end nogensinde. Det væsentlige foregår nu hen over hovedet på borgeren.
Det her ønske om et kontantløst samfund er formynderi på et meget højt plan.
Se, det var lidt at tænke over. For læseren - og for Brian.
Og så har vi slet ikke været inde på alle de overvågningsmæssige betænkeligheder en bevægelse i retning af det kontantløse samfund må medføre.
Brian Mikkelsen må spørge sig selv, hvis interesser han dybest set repræsenterer med det her ønske om et kontantfrit samfund – og hvem der kommer til at betale prisen for det.
Som altid havner regningen ved borgeren - som i stadig stigende grad må se indflydelsen over centrale aspekter af egen tilværelse forsvinde over i armene på andre aktører.