Primære faneblade
Debatindlæg
Åben

Gratis

Kvinde, skær igennem!

Simonsens kritik bygger på et blogindlæg, der oprindeligt blev bragt af Huffington Post, skrevet af Soraya L. Chemaly. Begge forfatteres pointer bygger på, at mænd – og særligt mandlige ledere – er dominante. Det oprindelige indlæg bygger på en helt konkret situation, hvor en person får foretaget en kønsskifteoperation, og derved oplever begge sider af problematikken. Det er en spændende observation, ja, men jeg vil ikke mene, at den er valid nok til at foretage en sådan generalisering.

Det første, der fangede min opmærksomhed var ordet dominans, og hvor mange gange det egentlig optræder i de to tekster. Jeg er delvist enig i, at mænd kan være mere dominante, men omvendt vil jeg bestemt ikke tilslutte mig forfatternes synspunkt. Jeg mener, at dominans kan findes hos begge køn – det er spørgsmål om, hvorvidt det kommer til udtryk. Og ja, det ligger nok mere til højrebenet for mænd, men det betyder ikke, at kvinder nødvendigvis bliver overset. I så fald, har jeg svært ved at se, at hun ikke selv har del i skylden til dette.

Arbejdsmarkedet – og særligt det private – er en tough branche, hvor netværk ofte viser sig at være nøglen til succes. Forstår du at pleje dine kollegiale relationer, har jeg svært ved at se, hvordan du skulle blive overset og afbrudt i højere grad end mænd. Jeg er med på, at nogle arbejdsmiljøer er domineret af mænd, hvormed mændene hurtigt kan virke dominerende i sig selv. Men hvis du som kvinde befinder dig i et sådan miljø, kan jeg ikke se, hvordan det kan være andres end din egen opgave at bryde igennem. Er din kollegaer dominerende, så skær igennem, og vis at du har en stemme. Det er sådan du opnår respekt og sådan du viser, at du har noget på hjerte. Jeg er ikke blot kvinde, men jeg har samtidig den beskedne titel “studentermedhjælper”. Aldrig har jeg tøvet med at komme med gode idéer, ytre egne holdninger eller stille mig kritisk over for andres arbejde. Og hvorfor skulle jeg dog også det? Eftersom jeg altid gør det med respekt og på en pæn måde, bliver det modtaget positivt. Ingen overhører min stemme – om jeg snakker med en anden studentermedhjælper eller direktøren.

Derfor er min helt klare overbevisning, at der findes to typer dominans; fakta og fiktion. Jeg benægter ikke, at faktisk dominans hersker på de danske arbejdspladser, men omvendt vil jeg heller ikke udelukke, at det i mange tilfælde er noget, der foregår mentalt hos kvinder. Mænd i høje stillinger kan virke intimiderende i sig selv, og har man ikke “det der skal til”, kan man hurtigt bilde sig ind, at man bliver domineret på arbejdspladsen.

Ifølge Soraya tror mænd, at det de siger er mere værd end det kvinder siger. Hun hævder tilmed, at dette starter i barndommen. Jeg ved ikke, om der ligger forskning bag dette postulat, men for mig at se, er det helt ude i hampen. Jeg er aldrig trådt ind i en virksomhed, hvor mænd partout mente, at deres stemme var mere værd end kvinders. Ej heller kender jeg nogen af hankøn, der har udtrykt den holdning.

Hun skelner mellem det at sidde med ved bordet og det at have en stemme. Og ja, der er forskel. Men igen, det er faktum, at der sidder flest mænd ved bordet, så det er vel ikke så mærkeligt, at det er dem, der siger mest? Eller hvad? Jeg tror dog, at den amerikanske forfatter har mere at have det i, end Simonsen har. Selvfølgelig er der mandsdominerede virksomheder i Danmark, og ja, man kan nok også finde enkelte tilfælde, hvor mændene føler sig vigtigere end kvinder. Men så stopper min forståelse altså også her.

Hvis man underlægger sig offerrollen, er der ikke noget at sige til, at man ikke har en stemme. Jeg er ked af at meddele det, men så er det selvforskyldt. Uanset køn, vil det – i min optik – altid være op til den enkelte person at sørge for, at ens stemme bliver hørt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan tro, at det ansvar ligger i andres hænder – og her er det sådan set irrelevant hvilket aspekt i livet, der er tale om. Til gengæld vil jeg gerne tilslutte mig begge artiklers afsluttende pointe: “Hold op med at afbryde mig”. Dét er nemlig den sætning, du altid skal fyre af, hvis du føler at du bliver afbrudt, domineret eller talt over hovedet. Bruger du ikke den, kan jeg ikke se, hvordan det kan være andres problem, at din stemme ikke bliver hørt.

Indlægget er oprindeligt udgivet på www.despicablem.dk

Seneste ændring: 
19/12/2019 - 19:10
10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem
eller sponsor

Citer med linket her: