Gå til hovedindhold

'Moffe' lindrer kræftpatienters smerter – så blev han og familien anholdt

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Men i går blev Claus Moffe anholdt.

Og det samme gjorde en stor del af hans nærmeste familie.

Sansynligvis fordi han har hjulpet mennesker i nød med at fremskaffe smertelindrende cannabisolie.

I Danmark er vi efterhånden vant til at politiet ikke rykker ud.

Når der begås indbrud eller biler brændes af, har politiet som regel andet at se til.

Så mange danskere er overraskede over, at politiet så hurtigt rykker ud og anholder en fredelig familie, hvis eneste brøde er at gøre livet lidt mindre smertefuldt for en gruppe mennesker, som har det hårdt nok i forvejen.

Gunnar Langemark, som er kræftsyg og har været gennem et længere behandlingsforløb med kemoterapi, er ked af og vred over den behandling, Moffe og hans familie får af systemet og politiet.

Det er meget sjældent jeg er rigtig vred, forskrækket og ked af det. Jeg kan ikke lide, at myndighederne pludselig...

Opslået af Gunnar Langemark på 3. oktober 2016

 

"Jeg kan ikke lide, at myndighederne pludselig anholder et af de bedste mennesker jeg kender - sammen med flere fra hans familie (mor, kone, ældste datter) - og lader hans næstældste, hans to små og hans barnebarn tilbage," skriver Gunnar Langemark på Facebook.

Moffe har hjulpet Gunnar med cannabis-olie under Gunnars sygdom og Gunnar understreger:

Han gør det ikke for profit. jeg har fx ikke betalt en krone.

Moffe har heller ikke forsøgt at skjule sin humanitære indsats, som han tidligere har talt om i medierne.

Og uanset hvordan man vender og drejer den, må man undre sig over, hvorfor politiet af politikerne i Danmark er blevet pålagt at bruge sine ressourcer på en mildest talt uhensigtsmæssig måde.

Hvor er det idiotisk - i en tid hvor antallet af voldtægter og andre meget alvorlige forbrydelser ifølge de officielle statistikker er i markant stigning - at politiet bruger tid på at jagte en fredelig familie, som intet ondt har gjort. Tværtimod.

Opbakningen til Moffe er da også til at tage og føle på.

Facebook koger nærmest over af støtteerklæringer til Moffe.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.