Kald det salami-metoden, fortæl historien om frøen i vand der langsomt varmes, brug ordsproget om 'et skridt frem to tilbage'.
Der er mange billeder på det bedrag, den herskende klasse udfører, når folket skal føres bag lyset og udmagres.
Politikere ynder at indføre masser af skatter, love og bureaukrati - og forventer så et klap på skulderen, når de i ny og næ ruller en smule af det tilbage.
Hvis man ser historisk på udviklingen i Danmark, så går den mod centralisering af magten, mod mere bureaukrati og højere skatter og afgifter.
Det private fylder mindre. Det politiske fylder mere.
Det gælder også på områder som overvågning og kontrol. Og det gælder i forhold til, hvad politikerne tillader borger.
Et eksempel kunne være våbenloven som med tiden er blevet mere og mere restriktiv, og nu er endt på et punkt, hvor man ikke engang lovligt kan have en lommekniv i sin bil eller en proptrækker i sin køkkenskuffe.
I ny og næ lemper politikerne så på en skat eller fjerner en begrænsning på folkets muligheder eller nedlægger en kontrolinstans. Der sker typisk under stor fanfare og mediebevågenhed.
Men det er et trick. Det er bedrag.
Og medierne hopper med på tricket, fordi de er så nyhedsfokuserede og kortsigtede, som de er. Mediernes fokus er meget snævert på 'her og nu'-begivenheder. Derfor ser pressen typisk ikke det overordnede mønster.
Det er næppe nogen tilfældighed, at politikerne har raget mere og mere magt til sig. Det er heller ikke tilfældigt, at de har forsøgt at sende magten over Danmark ud af landet til Bruxelles. Eller i visse tilfælde til FN.
Politikere kender andre politikere, og den klasse af bureaukrater og politikere, som hersker i de enkelte lande, kender hinanden bedre, end de kender deres eget folk.
Politik er blevet en proces, som er meget fjern fra folket. En proces som ikke har folkets bedste for øje.
Politik er folkets fjende.
Og følgeligt er enhver, der taler for mere politik og mindre privat, også en fjende af den folkelige frihed og af folkemagten.
Ja, det lyder hårdt. Det lyder som om, jeg sætter tingene firkantet op. Men tænk lige over det:
Hvordan kan mennesker, som eksempelvis ønsker et endnu højere og mere kvælende skatte- og afgiftstryk i et land som i forvejen har verdens højeste, være andet end fjender at folket?
Du skal ikke bilde mig ind, at mennesker, der vil flå, rippe og pille danskerne yderligere, er folkets forsvarere og venner. Det skal man rent ud sagt være idiot i topklasse for at tro på.
Du skal heller ikke bilde mig ind, at politikere - som måske er så "nådige" igen på et tidspunkt at tillade proptrækkere i køkkenskuffen uden restriktioner, men som samtidig gennemfører 20 nye restriktioner på, hvad private må - er folkets venner.
De er manipulatorer, som langsomt trækker magten i egen retning eller videregiver den til deres overherrer mod syd.
Fald aldrig for deres 'et skridt frem, to tilbage'-bedrag.
Her på Folkets Avis vil vi fastholde et fokus på den overordnede udvikling. Vi vil udfordre tendensen til, at det politiske tager over, og at det private kvæles under vægten af et stadigt mere overvægtig og sultent altomfattende statsapparat.
Og det er vi det eneste medie, der gør!
Vi er simpelthen det eneste medie, som for alvor kan!
Vi modtager ikke som de andre medier støtte fra staten.
I modsætning til de andre medier står vi på afstand af staten, embedsapparatet og det politiske system og kan derfor se tingene mere nøgternt. Og vi har et overblik og perspektiv, som de andre ikke kan matche.
Én ting har vi dog til fælles med landets andre medier:
Bag avisen står mennesker af kød og blod. Vi skal have mad på bordet. Derfor opfordrer vi vores læsere til at tegne abonnement. Så vi kan fastholde fokus på bedre forhold for borgerne i Danmark.
Jo flere af vores læsere, der tegner abonnement, jo flere artikler kan vi skrive. Jo mere kan vi gå i flæsket på det efterhånden fuldstændigt hæmningsløse system, som har lagt sig oven på det Danmark, som tidligere var meget friere.
Hop ikke på den, når de andre medier skriver om skattelettelser eller lempelser i overvågning eller tilbagerulning af love.
For hvad hjælper det, at skatten lempes en enkelt gang måske hvert tiende år, når den er blevet forhøjet tre eller fire gange i mellemtiden?
Hvad hjælper det, at politikerne nedlægger én kontrolinstans og melder det ude via den jubelidiotiske presse, når de samtidigt bag kulisserne indfører ti nye?
Hvad skulle det hjælpe at politikerne skærer ned i overflødigt bureaukrati på et punkt, hvis de indfører kompliceret lovgivning og regulering på ti andre i samme periode?
Lad jer ikke narre af de få "forbedringer", politikerne indfører. Det er en helt bevidst strategi - en afledemanøvre i forhold til den overordnede udvikling, som kun går én vej.
Og læs og abonner på Folkets Avis. Her fedter vi ikke for magteliten.