Gå til hovedindhold

"Staten gør mig fattig"

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Af Thomas Vilhelm og Lennart Kiil

Finn er selvstændig. Før skat ligger hans indtægt over regeringens officielle fattigdomsgrænse, men efter ligger den under. Det er simpelthen det offentlige, der gør Finn fattig.

Har mindre end kontanthjælpsmodtageren

Selvom Finn klarer sig selv og er med til at understøtte arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp, har Finn faktisk netto mindre end folk på kontanthjælp.

"Det virker ikke rimeligt, at jeg skal betale til mennesker på kontanthjælp, når jeg ender med at have mindre tilbage efter skat end dem."

"Specielt ikke når min arbejdsuge ofte er væsentligt længere end en lønmodtagers. Jeg har få penge og ikke ret meget fritid. Hvorfor skal de have mere af begge dele?"

Folk på dagpenge får meget mere end Finn, selvom Finn er tvunget til at betale disses arbejdsløshedsforsikring - en forsikring han ikke selv har råd til - fordi han som alle andre (undtagen folk på overførsler og dagpenge) betaler arbejdsmarkedsbidrag af hele sin begrænsede indtægt.

"Jeg vil sådan set gerne betale til veje, selvom jeg ikke har råd til en bil. Og jeg betaler da også en del skat, selvom jeg stort set aldrig bruger det offentlige. Men den del af min skat, der går til at gøre folk på overførsler rigere end mig selv, er dybt uretfærdig."

Finn understreger, at han ikke er ude efter folk på kontanthjælp eller dagpenge som sådan, han mener bare ikke, "staten skal klippe en skaldet mand" som ham. Den opfattelse møder dog ikke meget opbakning rundt om. For de fleste tror, at selvstændige tjener kassen.

Det er ikke en kasse, Finn ser meget til.

"Staten gør mig fattig," siger han. "Simpelthen."

"Efter statens egen defintion af fattigdom er jeg fattig, efter skattefar har været her."

Finn anser dog ikke sig selv for fattig. "Det er jo latterligt. Jeg har mad på bordet og tag over hovedet... Jeg mangler kun en bil!" Finn griner selv lidt af den sidste tilføjelse.

Træt af medierne

"Når aviserne eller TV beskæftiger sig med selvstændige, er det næsten altid med billeder af huse fra whiskey-bæltet i baggrunden," siger Finn. Men den fremstilling ligger langt fra Finns lille et-værelses lejlighed i udkanten af København, hvor stue, soveværelse og kontor udgøres af ét og samme rum.

"Medierne har intet begreb om selvstændiges vilkår i Danmark. Medierne selv tilhører en lønmodtagerkultur, hvor lønningerne generelt er høje. Selvstændige er både en mindre gruppe, og en langt bredere gruppe."

Finn håber, at danskerne får mere sympati for selvstændige - eller i hvert fald en mere realistisk opfattelse af den meget forskelligartede og alsidige gruppe.

"Der findes selvstændige, der tjener 6-7000 om måneden, før skat, og der findes selvstændige, der tjener 100.000 om måneden. Vi hører aldrig om den første gruppe."

Et stolt og sårbart folkefærd

Hvis en hvilken som helst anden gruppe i Danmark levede under så usle kår som den underpriviligerede gruppe af fattige freelancere og små selvstændige, ville helvedet være løs.

"Folk på overførsler vinder ved at gøre sig til ofre, men hvis vi selvstændige melder offentligt ud, hvor svært det er, risikerer vi i stedet at miste vores sidste kunder,"

"Og så er vi selvstændige stolte - vi skammer os over at skulle gå ud og klage vores nød."

Finn fortæller os, at det primært er den første grund, der får ham til at insistere på anonymitet i Folkets Avis. Han frygter at miste kunder og få dårlig omtale af sin forretning, som ganske vist har overlevet og skaffet brød på bordet i en del år, men som ikke just er blomstrende.

Jamen, er du ikke bare for dårlig til det, du laver?

"Jeg er god til det, jeg laver, men..." Finn læner sig tilbage og tilføjer, "da jeg blev færdig med min uddannelse, var der meget stor arbejdsløshed inden for mit fagområde. I stedet for at gå på dagpenge som mange af mine studiekammerater, besluttede jeg at prøve som selvstændig. Det lykkedes faktisk, men måske var det alligevel en fejl."

Ikke nemt at blive lønmodtager igen

Finn vender selv tilbage til lønmodtageres bedre forhold flere gange, og vi spørger ham, om det i virkeligheden ikke bare er det, han skal være.

"Det er svært at vende tilbage og blive lønmodtager efter en længere periode som selvstændig. De fleste steder vil man hellere have en person, der er lønmodtager i forvejen. Folk - også arbejdsgivere - i Danmark er simpelthen skeptiske over for selvstændige."

Det er Finns oplevelse, og kendsgerningen er også, at flere og flere arbejdsgivere i dag selv er lønmodtagere. Førhen var der mange virksomheder, hvor ejeren, stifteren og lederen var én og samme person. Selv en selvstændig.

Men i dag består ledelsen af lønmodtagere. Og hvis ikke ledelsen gør, så gør HR- og rekrutteringsafdelingen i hvert fald.

"Overførsel er heller ikke en mulighed for mig. Jeg vil klare mig selv. Jeg vil ikke ligge andre til last. Men jeg kan da godt blive bekymret for fremtiden. For med min sparsomme indtægt er det ikke nemt at spare op til alderdommen."

Mange små selvstændige og freelancere i Danmark oplever i disse år at blive ældre uden reelt at have mulighed for at spare op. I fremtiden er der ikke nogen garanti for pension. De mennesker, der altid har forsøgt at klare sig selv, forsøgt at skabe noget som selvstændige og aldrig ligget systemet til last, risikerer altså at blive de store tabere. Mens de der bare har fulgt lønmodtagervejen som regel er godt sikrede.

Danmark er blevet en lønmodtagernation

"Et par af mine kunder er gået konkurs undervejs. Så har der været en fond til at sikre lønmodtagerne mod tab, men når jeg som selvstændig havde sendt en faktura til samme virksomhed, der ikke kunne betales, var der ingen steder penge at få."

Han tøver lidt og fortsætter, "Og den moms - som skat kræver, så snart der er lavet en faktura, uanset om pengene kommer hjem eller ej - var i praksis nærmest umulig at få igen. Så den blev betalt ud af egen lomme."

Finn mener, at politikerne - som også alle er lønmodtagere, ja, offentligt ansatte - i virkeligheden udelukkende ser selvstændige og virksomheder som skaffedyr. Han giver ikke meget for flotte ord.

"Danmark har brug for selvstændige - det ved politikerne godt, og de taler gerne pænt om dem. Men de vilkår, selvstændige rent faktisk bydes i landet, er elendige."

Hvis Finn kunne vælge om, var han næppe blevet selvstændig igen. Ikke i Danmark i hvert fald. Han tror heller ikke længere på, at det bliver bedre at være selvstændig i Danmark.

"Det er en ond cirkel. Færre bliver selvstændige, og små grupper er ligegyldige set med politikernes øjne. De fisker altid stemmer blandt de store grupper, hvor der er nogen at hente. Politisk set er selvstændige nok den mest marginaliserede gruppe i Danmark."

Folkets Avis kender Finns fulde identitet, som vi her beskytter efter hans ønske.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.