Kære Ellen Trane Nørby,
Jeg bor på landet med min kone og barn. Og jeg er en af de danskere, som har et arbejde, hvor jeg ikke kommer hjem hver dag.
Inden jeg tog på arbejde sikrede jeg at der var Panodil i medicinskabet.
Nu vil tilfældet at både kone og barn har fået en slem influenza, og så slår 10 stk Panodil, som man er begrænset til at købe, altså ikke til i 15 dage.
Med et halvt døgn uden noget til at tage smerter og feber, måtte min 80-årige far så køre ca 40 km for at bringe yderligere 10 stk Panodil til min lille familie.
Jeg er mildest talt harm, for det er ikke første gang, at vi løber tør mens jeg er ude at tjene penge til min families og samfundets forsørgelse.
Vil du venligst se til, at man igen kan købe 200 stk pakninger i håndkøb igen?
PS: Hvis vi vil begå selvmord, så har vi mindst 100 andre remedier, der kan klare jobbet.
Jeg nævner i flæng: kokkeknive, lægtehamre, økser, plasticposer, reb, kaustisk soda, sakse, 400V, vand, ......og hvis vi endelig fik den ide, skyldtes det sikkert at vi lever i et formynderisk og overbeskyttet land, hvor frihed er noget man oplever, hvis man vågner midt i en drøm om det.
PPS: Der er mange andre ting, som man ikke burde belemre de manglende læger med, så de kunne tage sig af det vigtige - f.eks. blot at reducere ventetiden på en konsultation fra 14 til 7 dage.
På forhånd tak.
Peter Poulsen