Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

310

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Danmarks Radio: Læs om de store skandaler for dine licenspenge – og en endnu større som er på vej

Foto: Frank Daugaard / CC2
DR Byen. Foto: Frank Daugaard / CC2

Antal

Danmarks Radio er statens mediehus, som alle er forpligtede til at støtte via licensen, men alligevel har skandalerne stået i kø. Her kan du få et overblik over en række af dem og en idé om, hvilke nye der er på vej.

– Der er ingen tvivl om, at vi lever i en tid, hvor der er en alvorlig tillidskrise mellem medierne og deres publikum. Man genskaber ikke tilliden til medierne alene med konstruktive nyheder – men jeg er overbevist om, at det er ét af værktøjerne. Det nye institut skal skubbe på den udvikling.

Sådan lød det fra Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør hos Danmarks Radio, overfor Journalisten, da det den forgangne uge blev offentliggjort, at han den 1. september tiltræder et nyt job hos det såkaldte Constructive Institute. En privat erhvervsdrivende fond, som har lejet sig ind hos Aarhus Universitet, for herfra at tilbyde efteruddannelse til journalister indenfor den såkaldte konstruktive journalistik.

Afskeden med Danmarks Radio kommer på et tidspunkt, hvor Ulrik Haagerups person langt fra fremstår som konstruktiv for den licensfinansierede medieinstitution. Tværtimod har han været omdrejningspunktet for en række af de skandaler, som blandt andet Journalista.dk de seneste år har kunnet afdække.

Voldsomme – og hemmelige - lønninger blandt DR-toppen

Den måske største havde dog kun indirekte forbindelse til Ulrik Haagerup, da han på trods af en årsløn i 2016 på 1.987.975,32 kroner, lå langt under generaldirektør Maria Rørbye Rønns. Hendes indtjening lå i 2016 på 3.622.979,04 kroner, hvilket var en fornuftig fremgang i forhold til 2015, hvor lønsedlen lød på 3.562.377 kroner.

Generaldirektøren og nyhedsdirektøren var dog langt fra de eneste, der også i 2016 tjente langt mere end Danmarks statsminister. Således tjente Anne-Marie Dohm, Direktør for DR Danmark, 1.762.731 kroner, Nikolas Lyhne-Knudsen, Direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion, sikrede sig 1.875.592 kroner, mens Gitte Rabøl, Direktør for DR Medier, før skat tjente 2.010.922 kroner.

Præcist hvor mange DR-medarbejdere som giver statsministeren økonomisk baghjul, er dog et åbent spørgsmål. For Danmarks Radio nægter at oplyse, hvad eksempelvis dets studieværter tjener – hvilket begrundes med konkurrencemæssige hensyn overfor private medievirksomheder.

Egen parkeringsplads og alternativt pendlerkort

Som offentlig institution kæmper Danmarks Radio for, at der skal ske nedbringelse af CO2-udslippene. Det har man eksempelvis tidligere gjort ved en opfordring til danskerne om, at de bør flyve mindre.

En holdning der dog aldrig rigtigt syntes at have nået igennem til Ulrik Haagerup, som igennem hele sin cirka 10 årige ansættelsesperiode hos DR, fast har pendlet frem og tilbage mellem Tirstrup Lufthavn og Kastrup Lufthavn – på licensbetalernes regning. Det seneste år har det været muligt, fordi Danmarks Radio har udstyret Ulrik Haagerup med en pendlerordning, som må anses for uden sidestykke.

Den består i en aftale med SAS, så nyhedsdirektøren frit kan flyve frem og tilbage mellem lufthavnene i Tirstrup og Kastrup. For at undgå unødvendig ventetid i Tirstrup, er licensbetalerne samtidig blevet pålagt at betale for fri parkering i lufthavnen beliggende på Djursland.

Regler om bonuspoint ændret øjeblikkeligt

Efter modtagelse af opgørelsen over Ulrik Haagerups mange rejser frem og tilbage mellem landsdelene, stillede Journalista.dk det logiske spørgsmål til Danmarks Radio om, hvem der modtog de mange opnåede bonuspoint. For hvis det var Ulrik Haagerup selv, ville alene rejserne mellem Jylland og Sjælland gøre, at han oven i sin milliongage fx hvert år kunne sikre sig selv og familien dyre ferierejser til oversøiske destinationer inklusiv særdeles fornuftige hotelovernatninger.

Danmarks Radio ønskede dog ikke at svare på, hvor mange bonuspoint nyhedsdirektøren havde optjent i forbindelse med sine mange flyvninger. I stedet indskrænkede man besvarelsen til at fastslå, at det havde været Ulrik Haagerup selv, som havde gjort brug af dem.

En politik der dog blev ændret få timer efter, at Journalista.dk havde offentliggjort fremgangsmåden. Herefter fandt DR pludselig frem til, at det måske var mest formålstjenligt, hvis bonuspointene i stedet gik til institutionen og ikke længere direktøren.

Millioner brændt af på taxature

Ulrik Haagerup er dog ikke den eneste DR-medarbejder, som på licensbetalernes regning bliver fragtet frem og tilbage på arbejde. Den statslige medieinstitution har nemlig et meget stort forbrug af taxaer, hvilket blandt andet skyldes at en række medarbejdergrupper har ret til på denne måde, at blive kørt tilbage til privaten efter endt arbejdstid.

Et medarbejdergode som også kan aflæses af de taxaregninger, som blev afholdt i perioden mellem 2011 og april 2016. Her blev der brugt intet mindre end 30.763.524,49 kroner på, at medarbejdere og DRs gæster kunne tage en hyrevogn til eller fra DR Byen - som endda har sin egen metrostation.

Ud over de store taxaudgifter, har en række ledende medarbejdere også fået stillet tjenestebiler til rådighed. Det drejer sig blandt om Inger Bach, der aktuelt bestrider posten som mediehusets etik-chef.

Den oversete skandale: Forskelsbehandling af værtsbyer

Som en offentligt ejet og finansieret organisation, er Danmarks Radio forpligtet til at overholde en af de vigtigste grundsætninger indenfor forvaltningsretten – at lige sager skal behandles ens. Helt sådan ser public service-stationen dog ikke på det, når det handler om at hive tilskud i land fra andre skatteyderfinansierede organisationer og myndigheder.

Eksempelvis i forbindelse med afholdelse af det danske Melodi Grand Prix, hvor Danmarks Radio som udgangspunkt kun lægger sangfestivalens finaler i byer, hvis kommunen spytter i kassen. Hvor store udgifterne det kan medfører for skatteyderne, fremgår af MGPerne i Aalborg og Odense.

I 2011 og 2015 betalte Aalborg Kommune henholdsvis 1.947.000 kroner og 2.000.000 kroner, mens Odense Kommune i 2014 betalte 3.125.000 kroner for kortvarigt at komme på det musikalske landkort.

Omvendt har Danmarks Radio behandlet Herning Kommune anderledes lempeligt, da dens skatteydere heller ikke i 2017 skulle betale for, at Annette Heick & Co. sendte fra det midtjyske.

Kun begyndelse til byge af afsløringer om public service-stationen?

Spørgsmålet i forbindelse med Danmarks Radio er dog, om skandalerne overhovedet for alvor er begyndt.

Eksempelvis i forhold til, hvor mange ledende medarbejdere der er blevet ansat, uden at deres stillinger blev slået op. Denne uge gennemgår Journalista.dk på baggrund af opnåede aktindsigter hos DR to stillinger, hvor chefer er blevet ansat uden opslag, hvilket er sket til ganske fornuftige aflønninger.

For en af de to gælder endda, at jobbeskrivelsen lyder på at overvåge, hvorvidt andre DR-ansatte overholder de udstukne retningslinjer.

Del eller citer ved at kopiere linket her

Del eller citer med linket her

AddToAny
MediaCreeper