Det her er ikke en betalingsmur

Når du scroller ned, kan du frit læse Kaldte minister i samråd om syv år gammelt blogindlæg – sidder med tomt CV som Formand for Folketingets skatteudvalg

Ovenikøbet uden forstyrrende bannerannoncer

Men hvad lever Folkets Avis så af? Bidrag fra sådan nogle som dig

Værn om pressefrihed og folkestyre Støt Folkets Avis

Kaldte minister i samråd om syv år gammelt blogindlæg – sidder med tomt CV som Formand for Folketingets skatteudvalg

Skrevet af Lennart Kiil

I går skrev jeg et debatindlæg om Lea Wermelin, som på trods af et - for nu at sige det meget diplomatisk - sparsomt CV sidder som formand i Folketingets skatteudvalg.

De fleste kunne godt se pointen med indlægget.

Nemlig det paradoksale i at mennesker uden erfaring fra erhvervslivet eller livet uden for skolesystem og Folketing i det hele taget sidder med så meget magt over både borgere og virksomheder.

Enkelte mente dog, at kritikken var irrelevant og skød ved siden af målet.

Det mener jeg ikke, den gjorde og det vil jeg nu forsøge at anskueliggøre med et eksempel på en kritik, som vitterligt er irrelevant.

En kritik Lea Wermelin selv fremførte mod transportminister Ole Birk Olesen.

For nylig spildte hun nemlig ministerens tid og skatteborgernes penge på at trække ham i samråd om et syv år gammelt blogindlæg, som intet havde med transport eller andet under ministerens resort at gøre.

Og ganske ligesom en del tyder på at hun i sin formandspost for skatteudvalget fungerer som mundstykke for AE og Cevea, så var der meget, der tydede på, at hun i sagen om samrådet med transportministeren agerede som Kvinfo's forlængede arm.

Og det er jo netop et af problemerne ved at have meget unge og uvidende folketingsmedlemmer. Det er utroligt nemt for særinteresser som Kvinfo, Cevea, AE og lignende at manipulere disse unge politikere.

Tilbage til de to typer af kritik.

Lea Wermelins kritik af en ministers polemiske syv år gamle - og for hans nuværende stilling irrelevante - blogindlæg overfor min kritik af Wermelins manglende erfaring og faglighed inden for det område, hun sidder som formand for i Folketingets skatteudvalg.

Her mener jeg helt klart, at min kritik er den relevante og Lea Wermelins kritik er den irrelevante. Den handler om hendes erfaring og faglighed i forhold til det udvalg, hun sidder i nu.

Og under alle omstændigheder burde hun nok tænke sig lidt bedre om og holde igen med kritik af andre på et tyndt grundlag, når man uden problemer kan rette en meget mere substantiel kritik mod hendes eget arbejde i Folketinget.

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Måske et udtryk det unge folketingsmedlem kunne skrive sig bag øret.