De paramilitære voksenbabyer på barrikaderne igen

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Forestil dig et fodboldhold, der taber en kamp. Holdets tilhængere går bagefter hærgende gennem byen og efterlader sig et spor af hærværk og ødelæggelse. Det kalder vi hooliganisme.

Vi kunne også kalde hærværksmændene for dårlige tabere.

Hvad med aktivister fra venstrefløjen i Danmark, som hærger og ødelægger en halv bydel, fordi de for ti år siden mistede brugsretten til et hus, som aldrig rigtigt var deres?

Også dem kunne vi kalde dårligere tabere.

Billedet af en stor baby, der taber sutten og fortaber sig i sit eget anfald af uartikuleret raseri, melder sig uvilkårligt.

Havde det ikke været for ti-årsjubilæet for ungdomshuset havde de såmænd nok før eller senere fundet på et andet påskud for deres mere eller mindre spontane udbrud af destruktiv aggression.

For nylig så vi jo et eksempel fra USA, hvor samme identitetspolitiske gruppering satte ild på et universitet, fordi de var utilfredse med en gæsteforlæser som skulle holde foredrag på stedet.

Og tidligere har vi i Danmark i forbindelse med blandt andet en folkeafstemning set de voldelige protester i fuldt flor fra den kant.

Det med den umodne voksenbaby er måske værd at holde lidt fast ved her.

Hvis vi forestiller os at "demonstranterne" var unge for ti år siden da de mistede ungdomshuset, så må de jo være mindst i midten til slutningen af tyverne nu. Mange af dem i trediverne.

Har mennesker på den alder virkelig ikke bedre at tage sig til end at rende rundt og smadre facader og lave ballade i gaderne?

Måske at få sig et arbejde og stifte en familie.

Eller måske er den slags for småborgerligt hvis ikke decideret fascistisk for disse voksenbabyer med særdeles forvoksede egoer.

For både det at stifte en familie og passe et arbejde indebærer jo et afsavn og et offer.

I stedet vil man hellere dyrke forestillingen om et ti år gammelt sår som man ikke vil lade hele.

Det siger voksenbabyerne jo rent ud når de melder:

"Intet glemt - intet tilgivet".

Del De paramilitære voksenbabyer på barrikaderne igen