Danmark har Europas højeste forbrugsafgifter. Hvad mener et parti som Enhedslisten om det? Jeg har spurgt Rune Lund, som er skatteordfører for Enhedslisten, hvad han mener om, at helt basale livsfornødenheder som vand, varme og el er belagt med store afgifter.
Hvad mener du om, at ting som er så basale - ja, nødvendige for overlevelse - er så voldsomt beskattede?
"Grundlæggende mener jeg, at for eksempel energiafgifter er en god ting, fordi det kan påvirke forbruget i klima- og miljøvenlig retning."
"Samtidig skabes der incitamenter til for eksempel at lave energibesparende teknologier. Der opstår for mennesker med lavere indkomster dog samtidig den udfordring, at de betaler lige så meget som direktøren med stor indtægt."
Hvad gør man så?
"Løsningen på dette, foreslår Enhedslisten, er at lave en form for bundfradrag, hvor forbrug op til et vist punkt er afgiftsfritaget, mens forbrug over dette punkt er belagt med større afgifter end i dag."
Altså en løsning der medfører mere bureaukrati, mere kompliceret lovgivning og forskelsbehandling af borgerne.
Jeg vil også høre Rune om forholdet mellem individ og system.
Hvad betyder det for forholdet mellem borgeren og staten, at staten beskatter særligt hårdt på livsfornødenheder?
"Det betyder, som sagt, at for eksempel folk med lave indkomster rammes. Udover at lave et bundfradrag eller en kvote, der kan bruges afgiftsfrit, er det vigtigt, at vi på andre områder skaber mere lighed, for eksempel ved at sikre kontanthjælpsmodtagere og folk på førtidspension end indkomst, der er til at leve af."
Det fik jeg, som du kan se, ikke rigtigt svar på. Til gengæld noget om "lighed på andre områder".
En af de ting, der bekymrer os på Folkets Avis, er tendensen til, at afgifterne bare bliver flere - og at de stiger og stiger.
Hvad skal der til for at vende den udvikling?
"Den udvikling skal ikke vendes."
"Det er i udgangspunktet godt at beskatte forbrug, der for eksempel forurener eller bidrager til klimaforandringer, fordi afgifter her for vil kunne påvirke forbruget i en gavnlig retning. Men dér, hvor disse afgifter rammer socialt skævt, skal der kompenseres på andre måder."
Jeg forstår her, at Enhedslisten tror meget på incitamenter. Det kan vi måske komme tilbage til en anden gang. Det skal stadig handle om afgifter her, så jeg holder Rune på sporet:
Har det offentlige gjort sig afhængig økonomisk af at kunne beskatte det mest basale og livsnødvendige forbrug ude i befolkningen?
"Nej, sådan kan man ikke sætte det op. Det handler om, at vi som samfund ønsker at tilvejebringe en række ydelser til borgerne, betalt over skatten og ved afgifter med mere."
"Udgangspunktet er derfor den service, vi som samfund vil tilbyde."
Lidt mere konkret?
"Man kan godt skaffe staten færre indtægter ved at fjerne skatter og afgifter, men så skal der også skæres i børnehaver, folkeskoler, på hospitalerne, i hjemmeplejen mm. Men det er selvfølgelig rigtigt, at mange af disse velfærdsgoder i dag også er betalt af en lang række afgifter."
Så det lyder alligevel som om, at systemet har gjort sig afhængig af indtægter fra afgifter, som vel at mærke ikke kun går til den kernevelfærd, Rune nævner her.
Men også til støtte til en branche, hvor almindelige medarbejdere tjener 45000 om måneden. Til alverdens bureaukrati, opdragelseskampagner, formynderi og kontrol.
Og det skal vi nok komme tilbage til.