Gå til hovedindhold

Hvor længe vil staten Danmark sanktionere psykiatrisk behandling helt UDEN evidens?

Af Bente
Åbent brev til Justitsministeren, Sundhedsministeren, Sundhedsministeriet, Sundhedsudvalgsformanden, Sundhedsudvalget, Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland og AUH Ingen aktindsigt Undertegnede har af to omgange bedt om aktindsigt i, hvor mange ME-patienter man har behandlet under vejledning af det såkaldte VidensCenter for ME ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i Århus. Undertegnede har bedt om aktindsigt i, hvor mange ME-patienter man har behandlet siden VidensCentret for ME blev oprettet for 7 år siden, hvor mange ME-patienter, som efter behandling er blevet raske, hvor mange, som har fået det bedre, hvor mange, som ingen effekt har haft af behandlingerne og hvor mange, som har fået det dårligere. Men jeg får absolut INTET svar. 7 år uden resultater Efter 7 år BURDE der foreligge resultater, som kan fremvises. Hvis ikke, så viser det med al tydelighed, at ME-sygdommen er FORKERT PLACERET i psykiatrien under de såkaldte funktionelle lidelser, og det MÅ man tage alvorligt i politiske fora og omtænke placeringen. Psykiater Per Finks svar Jeg vil bede om, at man læser vedhæftede svar fra den ledende psykiater, Per Fink, hvor det med al tydelighed fremgår, at man ikke har nogen form for data, som kan godtgøre, at ME-behandlingen hører til på Forskningsklinikken, og jeg vil anmode om, at man tager stilling til, om det er fair overfor patienterne, at de risikerer at blive ’behandlet’ et sted, hvor der absolut ikke findes evidens for ’behandlingerne’. Flere interessenter Jeg ønskede også at få aktindsigt i, hvor mange penge TrygFonden har støttet VidensCenter for ME med, men fik intet svar. (Trygs forsikringsselskaber sparer penge på diagnosen, fordi man kun udbetaler sygeforsikringer til 5% af de psykiske diagnoser) Diagnosen igen vil have Politikerne bør snarest muligt tage stilling til, om vi fortsat skal bruge penge på diagnosen funktionelle lidelser, når det er diagnosen UDEN EVIDENS? diagnosen, SOM INGEN VIL HAVE, og diagnosen, som de allerfleste føler som et alvorligt OVERGREB? Og diagnosen, der ingen behandling findes for, som virker, i det regi hvor den befinder sig nu? Et eksempel Forskningsklinikken for funktionelle Lidelsers absolutte fiasko, Karina-sagen, viser med al tydelighed, hvor galt det kan gå, når ME-patienter behandles i dette regi. Karina Hansen, som har bestået 1. g, fik ME (myalgic encephalomyelitis) efter en mononukleose og en influenzavaccination, hvorefter hun ikke fik kræfterne tilbage. Man tvangsindlade hende under psykiatere på Forskningsklinikkens ansvar og behandlede hende med deres standart-behandlinger: kognitiv terapi, fysisk træning og psykofarmaka, og nu sidder den unge kvinde i kørestol på et bosted for hjerneskadede uden at kunne forstå spørgsmål, uden sprog og uden at kunne genkende sin fader. Efter 3 års behandlinger, hvor der kun kan ses en livsødelæggende intellektuel tilbagegang, bør man genoverveje Karina Hansens behandling og gentænke ME-behandlingen i Danmark. Til oplysning ME-foreninger verden over anbefaler, at man behandler Me-patienters forskellige symptomer enkeltvis med behørige behandlinger efter symptomets karakter. Spørgsmål til politikerne Hvordan kan såkaldt ansvarlige politikere blive ved med at holde hånden over og støtte en sådan klinik, hvis ’behandlinger’ der ingen evidens er for, og hvor man i bedste fald kun kan sammenligne med alternativ behandling uden effekt? Et fordyrende led i behandlingen Hvis politikerne tror, at det er en billigere måde, at ’håndtere’ syge borgere på, så tager de fejl, for efter endt behandlingsforløb på klinikken uden mærkbart resultat, så vender patienten tilbage til egen læge igen, og så er et behandlingsforløb på Forskningsklinikken kun et fordyrende led i patientens søgen efter hjælp. V.h. Bente Stenfalk, næstformand i Borgerretsbevægelsen Læs også "Man gjorde en ung kvinde fortræd": https://www.folkets.dk/c/man-… To filer med psykiater Per Finks svar kan læses i gruppen "SVAR til Menneskesynet" her: https://www.facebook.com/grou… https://www.facebook.com/grou…