Roskilde Festival: Kreativiteten får frie tøjler

Primære faneblade

Foto: Katrine Søndergaard - Udsigten fra Dream City's rådhus/Breakdance finale i Street City
0

Roskilde Festival er både en kultur- og musikfestival med masser af nytænkning og samarbejde, som danner "the orange feeling".

Den kreative udfoldelse er central for festivalen på mere end én måde.

Og for mange deltagere er Roskilde Festival meget mere end en række koncerter.

Dream City og traditionerne

De største Dream City entusiaster deltager uden overhovedet at tjekke, hvem der spiller.

For dem handler det udelukkende om stemningen, fællesskabet og den kreative proces. De planlægger og konstruerer camps og begivenheder flere måneder før. Her kan blandt andet nævnes Kamp Sten, Zoo-campen og DCFD-campen (brandstationen).    

Begivenhederne inkluderer blandt andet jam sessions, nøgenløbet, happy hour, limbo, Mrs. wet T-shirt, druklege og brætspil. Tilfælles for langt de fleste camps er det traditionelle beerbowling.

Mange decibel bliver pumpet ud fra dyre og gigantiske anlæg, i f.eks. Camp Luksus. På en fem minutters gåtur på festivalen, kan man både høre rock, danske klassikere, techno og pop. At skrå over pladsen er som at gå fra fest til fest blandt yderst imødekommende mennesker.

Koncerterne

I år 2014 var Rolling Stones hovednavnet og i år 2015 var det Sir Paul McCartney. Derfor var forventningerne til dette år tårnhøje hos nogle festivaldeltagere.

I år var Red Hot Chili Peppers headliner, hvilket er en radikal ændring.

Forskellige meninger om musik er grunden til den store diversitet på plakaten til RF.

Danske såvel som internationale, upcoming og professionelle bands indenfor alt fra techno til death metal, er med på line-uppet, så der er noget for enhver smag.

Street City

I det nordvestlige hjørne ligger dette område som afvikler masser af konkurrencer, turneringer og shows inden for breakdance, beach volley, basketball, fodbold, BMX og skateboarding.

Det er dermed den sportslige side af festivalen.

På billedet foroven, til højre, er en af medlemmerne af breakdance crewet De Vilde Udlændinge, som hev førstepladsen i hus efter en udmærket performance.

En kulinarisk middelmådighed

Der er en bred vifte af mad til at dække alle behov:

Morgenbrød, junkfood, fastfood, slik, frugt og grønt med mere. Der er utallige madboder med menukort fra alle kontinenter.

Noget mad er er af god kvalitet og andet er desværre ringe. Her kan nævnes en lasagne uden lasagneplader. Det var nærmere kødsovs med ost på.

Hvad skulle det være?

Mad, nødvendighedsvarer, merchandise, opladning, pantmaskiner...

...telte, underlag, parykker, hatte, solbriller, drinks, fadøl, cigaretter, gratis solcreme.

Hvad du end står og mangler, så er du dækket ind!

Bæredygtighed, kampagner og donationer

Roskilde Festival er en non-profit organisation, som er med til at gøre en forskel.

Selvom området nu ligner en forblæst genbrugsplads, er der dog indført mange initiativer og projekter inden for bæredygtighed. Faktisk har RF vundet priser indenfor netop dette.

Music Against drugs samt EQUALITY: STAND UP FOR YOUR RIGHTS er nogle af deres kampagner.

Derudover støtter RF mange sager og organisationer økonomisk. Der bliver lavet en stor indsats for at opfordre folk til at passe på hinanden, sig selv og kloden og det skal de have ros for!


Roskilde Festival er en af Europas største med i alt 100.000 solgte partout såvel som enkeltdagsbilletter. Det kunne ikke ske uden administrationen og de 32.000 frivillige, der hjælper med at stable det hele på benene.

De mange besøgende og hjernerne bag, gør at denne festival er noget helt specielt og at to år aldrig ligner hinanden! Mange mennesker lider af Roskilde Blues når de går derfra og glæder sig allerede til næste gang.

Vi ses til Roskilde Festival 2017!!

Anmeldelse: letlive. på RF16:  https://www.folkets.dk/c/anmeldelse-letlive-roskilde-festival-2016

Anmeldelse: Gojira på RF16: https://www.folkets.dk/c/anmeldelse-gojira-roskilde-festival-2016 

MediaCreeper