Forurening gennem tiderne – fra istid til nutid.
Da jeg fik bogen i hånden, må jeg nok indrømme, at min første tanke var – gaaaaab!
Men bag den tørre titel og det lidt kedelige gråsprængte landskabsbillede på forsiden ligger timevis af god underholdning og interessant, oplysende læsning.
Faktisk læste jeg de første 100 sider uden overhovedet at kunne lægge bogen fra mig.
Det sker ikke hver dag. Og da særligt ikke når det handler om faglitteratur eller debatbøger.
Steen Steensen går langt tilbage i tiden og fortæller levende og farverigt om de forhold, som for eksempel vikingerne levede under.
Om hygiejnen. Og hvad man gjorde af sit affald. Hvor man måtte forrette sin nødtørft.
Steensen har masser af interessante kilder med i bogen.
For eksempel kan kaliffens udsendte Ibn Fadlan berette følgende om vikingernes forhold til renlighed:
Hver dag tidligt om morgenen bringer en af slavinderne et stort kar med vand og giver det til sin herre, som vasker sine hænder, sit ansigt og sit hår i det. Derefter reder han sit hår over karret med en kam, snyder næse og spytter i det. Intet snavs fjernes fra vandet. Når den første er færdig, bærer slavinden karret videre til den næste, der fortsætter som den første, hvorefter hun bærer det fra den ene til den anden, indtil det har været raden rundt. Hver eneste snyder næse, spytter i det og vasker sit ansigt og sit hår i det.
På den måde kommer flere forskellige primære og sekundære kilder til orde i bogen.
Vi lærer om livet indendørs såvel som som udendørs. Men for vikingerne var forurening endnu ikke noget væsentligt problem. Udendørs.
Men allerede meget tidligt i menneskets historie var forurening i form af røg fra åbne ildsteder i huler, menneskets efterladenskaber og andet affald noget, man måtte leve med.
Vi hører om de første danske byer.
Om hvordan forureningen altid har været i og omkring byerne. Hvordan den blev et større problem i takt med at flere mennesker klumpede sig sammen på mindre plads.
Vi er nu fremme i middelalderen, hvor forureningen tager voldsomt til. Den personlige hygiejne er stadig ikke-eksisterende. Mennesker og dyr lever stuvet sammen i små rum med indendørs ildsteder og huller i jorden.
De smitsomme sygdomme har deres storhedstid. De trives under den omfattende forurening og manglen på renlighed og hygiejne.
I den periode må Europa døje med katastrofer af omfang, som nu om stunder er svære at forholde sig til. Den Sorte Død tog livet af en tredjedel af befolkningen.
Flere steder gjorde pesten så stort indhug i befolkningen, at magthaverne gav fangebeholdningerne fri.
Bogens historiske tilbageblik sætter på fremragende vis de senere udfordringer og problemer med forurening i perspektiv.
Og det var ikke kun sygdomme, de europæiske befolkninger måtte kæmpe med i den periode.
Også forandringer i klimaet havde stor betydning for mennesker, som ikke kendte til den teknologi, vi i dag tager for en selvfølge.
I Danmark og resten af det nordlige Europa var det især i nedkølingsperioderne, at livet blev ekstra hårdt. Så faldt høstudbyttet og man var presset indendørs i møg og snavs og røg og damp en stor del af året.
Både på landet hos bønderne og i byen er forurening tiltagende et problem.
København bliver efterhånden en rigtig storby og de forhold, man her lever under hen mod slutningen af middelalderen, er ikke misundelsesværdige.
I bedste fald bliver affald, pis og lort kastet i rendestenen.
Rotterne har kronede dage og livet for mennesker er kort og beskidt.
I den periode er skattetrykket betragteligt og der er afgifter alle vegne. Bare varer skal ind i byen ude fra landet, skal der betales en told.
Det bliver bare værre og værre med forureningen og folk bor stadigt tættere sammen under kummerlige forhold i baggårde uden lys og frisk luft.
Men så sker der endelig noget hen mod anden halvdel af 1800-tallet.
Massevis af politiske reformer og opgør med magthavernes nedarvede privilegier og undertrykkelse af bondestanden skaber plads til selvejersamfundet.
Industrialiseringen slår igennem. Dette leder i første omgang til forværrede forhold og mere forurening.
Men med stigende produktivitet og den fortløbende teknologiske udvikling forbedres arbejdernes arbejdsforhold og dagene på fabrikken bliver kortere.
Den stigende velstand fra slutningen af 1800-tallet og frem flytter en del af fokus fra overlevelse til bekæmpelse af miljøproblemer.
I midten af det 20. århundrede er forurening som samfundsproblem stort set ikke-eksisterende i Danmark.
Men netop vi får bugt med den reelle forurening ude i virkeligheden, opstår forureningen som idé blandt verdens intellektuelle.
Bogen kommer godt omkring den måde hvorpå eliten bruger ideen om forurening til at nedbryde selvejersamfundet.
Her spiller DR en væsentlig rolle. DR er på systemets side. Ikke på fiskerne eller bøndernes. De udstilles nærmest uden undtagelse som hensynsløse barbarer der driver rovdrift på en sårbar natur.
Landbruget, fiskeriet og dele af industrien ødelægges af den opfundne forurening.
Også EU er på banen:
Fiskeripolitikken er ikke som førhen et dansk anliggende. Ministerier og styrelser arbejder sammen med udenlandske magter. I praksis bliver fiskeriet formet i EUs kontorer. Unionen forstærker den fælles europæiske fiskeripolitik. Frie samfund, frie erhverv og fri konkurrence er ikke Unionens mål. Den elitære stab i Bryssel ønsker enhed. For disse magthavere drejer det sig om fællesskab, om at være solidarisk med EU-systemet.
Danmark søges ændret fra produktions- til videns- og oplevelsessamfund.
Her er Steensen virkelig stærk. Det er ufatteligt velgørende med hans perspektiv på tingene som står i diamentral modsætning til den etablerede "sandhed" på området.
Der bliver ikke holdt igen med angrebene på det, Steensen kalder "de intellektuelle".
Der gives masser af konkrete eksempler på, hvordan "miljøkommissærer" og andre statslige kontrollanter ydmyger og nedværdiger bønder.
Hvordan respekten for den private ejendomsret fuldstændig må vige for det tiltagende miljøhysteri i perioden.
Steensen kommer også omkring de borgerlige partier som fuldstændig giver køb på hævdvundne principper i deres iver efter at virke moderne og miljørigtige.
Det er fremragende stof og fremragende at Steensen på intet tidspunkt holder igen i sin omfattende og ætsende kritik af forræderiet med de producerende klasser i det danske samfund.
Er man bekendt med andre af Steen Steensen skrifter, virker den allersidste del af Forurening gennem tiderne måske en smule bekendt, da hans kritiske forhold til de nye herskere er centralt i hans forfatterskab.
Der er ingen undskyldning for ikke at læse Forurening gennem tiderne, hvis man interesserer sig for de intellektuelles magtovertagelse og hvilken helt centrale rolle miljø- og forureningsspørgsmålet spillede i den forbindelse.
Den udvikling Steensen beskriver i bogen pågår naturligvis til stadighed. Medierne elsker de propagandistiske udsendelser om det ædle vilde. Om økologien.
Mens de glemmer at fortælle om skyggesiderne ved denne forældede og ineffektive dyrkningsform. Landbrug er i dag blevet til underholdning og identitetspolitik for den herskende klasse.
Forurening gennem tiderne er en fremragende, letlæst underholdende oplysende øjenåbner af en bog. Kød den og læs den.
Steen Steensen: Forurening gennem tiderne, Fra Istid til nutid (forlaget Abildgaard & Brødsgaard 2016), 352 sider.