Gå til hovedindhold

Kloge Hænder

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I "Kloge Hænder - Et Forsvar For Handværk og Faglighed" begræder Mattias Tesfaye en udvikling, hvor håndværksfag er gledet i baggrunden til fordel for en mere teoretisk tilgang til produktion og værdiskabelse i Danmark.

Bogens første del behandler håndværk og faglighed generelt og med en del interessante historiske oprids. Det fungerer godt. Tesfaye skriver her med sikker hånd og på et højt niveau. Man bliver revet med og forventningerne til resten af bogen ryger hurtigt i vejret.

Her handler det blandt andet om den tavse viden, der arbejdes ind i hænderne og resten af kroppen gennem øvelse, tusindvis af gentagelser og en koncentreret indsats. Øvelse gør mester, siger man - og der skal cirka 10.000 timer til, før en person er mester i sit håndværk.

Vi kommer også forbi Ford-fabrikkerne, der splittede arbejdsprocesserne op og kun gav den enkelte arbejder ansvaret for en meget lille del af produktionsforløbet og dermed gjorde det nemt hurtigt at oplære og eventuelt udskifte medarbejdere.

I ANDEN DEL af bogen forsøger Tesfaye at sætte håndværkeren og de praktiske fag ind i nutidens samfund og give nogle bud på fremtidens udfordringer og muligheder. Nu bliver bogen desværre betydeligt svagere.

For eksempel bliver massefyringer på slagterier snarere tilskrevet SAS' tidligere top-chef Jan Carlzons ideer om servicesamfundet end globalisering og de danske fagforeningers manglende evne til at udvise fleksibilitet, når der for alvor står noget på spil.

Det er med andre ord en lidt idiosynkratisk og ret farvet tilgang, Tesfaye lægger for dagen, når han skal sætte sin viden om håndværk og faglighed ind i en konkret og nutidig virkelighed. Anden del veksler lidt mellem gode reelle eksempler og så underlige indfald, hvor man kun med meget god vilje kan se nogen egentlig relevans.

De bedste eksempler i bogens anden del er de mest konkrete og direkte. For eksempel om hvordan Norge har mistet en stor del af evnen til at forarbejde landets rige naturresourcer og derfor må sælge det billigt til andre, der så forarbejder og scorer den store gevinst. Det er en noget risikabel vej, Norge har givet sig ud på. Man skal ikke lægge alle sine æg i samme kurv.

Når Tesfaye understreger det værdifulde i en hjemlig industriproduktion, har han sandsynligvis fat i den lange ende, for de konkrete erfaringer viser nemlig, at ideen om, at man kan have produktion langt væk og så blot forskning og udvikling herhjemme, ikke holder i den virkelige verden. Først flytter man produktionen ud, senere følger forskning og udvikling med - for der er altid gensidighed mellem disse størrelser.

BOGEN BLIVER god igen i tredje del, hvor det meget konkret handler om, hvordan det ofte er det praktiske arbejde, der leder til de brugbare opfindelser, som vi danskere altid har været gode til. Her er masser af gode eksempler på medarbejdere og håndværkere, der har opfundet nyttige ting. Måske ikke de helt banebrydende geniale opfindelser, men forbedringer der gør livet bedre i mange forskellige sammenhænge.

Bogens sidste del handler om politik, og som i bogens anden del går det ikke så godt, når Tesfaye forsøger at perspektivere sit emne. Blandt andet bliver Foghs kamp mod smagsdommere fremstillet som et angreb på håndværk og faglighed. Men det var snarere et opgør med akademiseringen.

Bogen kommer heller ikke ind på det faktum, at rigtigt mange håndværkere er små selvstændige, og et det kan være svært at have en rentabel forretning i et land med verdens højeste skatter og afgifter. Tesfayes store blinde punkter gør også bogens stærkere sider mindre troværdige.

Bogens svaghed er, at Tesfaye ikke formår at tage et opgør med sin egen politiske baggrund eller se på fagforeningernes rolle i tabet af prestige for håndværksfagene - og tabet af arbejdspladser i Danmark. Derfor bliver bogen kun god, der hvor det handler om det rent konkrete taget ud af sammenhæng. Vil man have en forklaring på, hvordan de kloge hænder blev kørt ud på et sidsespor af æggehovederne, skal man hellere læse Steen Steensens De Intellektuelles magtovertagelse.

Personer
Emner
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.