Gå til hovedindhold

Berlingske Business er blevet direktørfeministernes dameblad

Af Kåre

I dagens samfund diskuteres styrkeforholdet mellem kønnene ivrigt.

Der er generelt meget fokus på kvindernes synsvinkel – feminismen og meget lidt på mændenes synsvinkel – maskulismen.

Der findes nogle få mennesker, som fokuserer på mændenes synsvinkel, og jeg er en af dem. Det gør jeg ved at skrive bøger og ved at opretholde facebooksiden ”Kønsdebat”.

Det betyder at jeg følger med i, hvad der kommer i medierne om disse emner. Og da jeg er abonnent på Berlingske Tidende, lægger jeg især mærke til, hvad der kommer i den avis.

I 2015 blev der ansat adskillige nye kvindelige journalister på Berlingske, og siden da har der været en hidtil uset fokus i avisen på feministiske emner. Det tog et sådant omfang, at jeg sidste år beskyldte Berlingeren for at være et feministisk propagandaskrift.

Men er det alligevel ikke en urimelig overdrivelse?

Hvor meget skriver Berlingske egentlig om de emner, og har det en feministisk slagside?

Som abonnent kan man gå ind på Berlingskes hjemmeside og bruge arkivfunktionen. Jeg har søgt på artikler inden for det seneste år (21. januar 2016 – 20. januar 2017). Ikke alle artikler har været trykt i papirudgaven.

Af de trykte artikler har en del stået i Business-sektionen, en trykt sektion som følger med avisen 6 af ugens 7 dage.

Hjemmesidens søgefunktion finder nogle, men langtfra alle artikler i business-sektionen, så jeg har lavet en specifik søgning også på www.business.dk for at finde artikler dér. Jeg har forsøgt at holde adskilt hvilke artikler der stod i selve avisen, og hvilke der var i business-sektionen.

Søgningen er ikke uden problemer – nogle relevante artikler dukker op mange gange, med forskellige søgeord, mens andre måske slet ikke dukker op. Jeg har forsøgt at tage højde for disse problemer, men nogle fejl vil der givetvis være. Med forbehold for sådanne fejl, er min samlede opgørelse som følger, når det gælder artikler, der på en eller anden måde er relevante i relation til feminisme, maskulisme eller forholdet mellem kønnene i øvrigt:

 Selve avisen  947 artikler
 Business-sektionen  165 artikler
 I alt  1112 artikler


Antallet af artikler er altså ganske stort, svarende til i gennemsnit 3 artikler om dagen, året rundt. Så det er ikke nogen overdrivelse, at Berlingske skriver meget om køn, ligestilling, feminisme osv.

Søgefunktionen for business-sektionen fungerer relativt godt, og jeg har klaret mig ved simpelt hen at bruge søgeordet ”kvinder”.

Nu skal vi se nærmere på de 165 artikler i Berlingske Business. 165 artikler om køn i en enkelt sektion, som angiveligt handler om erhverv, er rigtigt meget.

Af disse handler 40 om ligestilling, herunder ligeløn.

Omkring 60 handler om mangelen på kvinder i bestyrelser og på topposter, samt behovet for at kvinder giver højere prioritet til karrieren. Dem vender jeg tilbage til.

26 handler om barselsorlov.

Og mærkeligt nok, når det nu er business-sektionen, handler 8 artikler om sex.

De mange artikler om barselsorlov handler især om, at mænd bør tage mere barselsorlov; desuden er der en del artikler om, at kvinder ikke nødvendigvis skal tage så meget barselsorlov.

Så her er der en klar feministisk dagsorden: Flere mænd skal gå hjemme og passe børn, sådan at ambitiøse kvinder kan nå frem til de attraktive topposter. Nogle få artikler handler om, at man bør tvinge mænd på barsel.

De cirka 60 artikler om behovet for at kvinder skal gøre karriere og nå topposterne, har en hyppighed og en intensitet der gør, at det har karakter af propaganda. Emnet behandles helt ensidigt; der er intet om kvinder der finder det rart at vælge karrieren fra.

I en del artikler henvises til undersøgelser der viser, at virksomheder med mange kvinder i deres bestyrelse giver bedre resultater på bundlinjen. Der henvises aldrig til de undersøgelser, der viser det modsatte.

Så vidt mig bekendt er det samlede billede, når man sammenfatter et stort antal undersøgelser, at der i gennemsnit ikke kan påvises nogen positiv effekt af at have mange kvinder på topposterne. Men det får læserne af business-sektionen bestemt ikke at vide.

Spørgsmålet om hvordan man får flere kvinder op på topposterne, indebærer bl.a. spørgsmålet om kvoter. Ca. 16 artikler handler om det; halvdelen af dem bringer argumenter for, at kvoter er en god ide.

Alt i alt er business-sektionen i forbløffende grad et feministisk propaganda-skrift. Der er en række især kvindelige journalister, som lægger tung vægt på dette stof og gør alt hvad de på nogen måde kan for at overbevise kvinder om at de skal gøre karriere, mens mændene i større grad skal gå hjemme og tage barselen.

Med 165 artikler om disse emner på et år giver business-sektionen hver anden dag i gennemsnit et feministisk indspark. Og der er endda ofte tale om lange artikler med stor opsætning.

Oven i købet udkom avisen i maj 2016 med et 16 siders ”annoncetillæg” med overskriften ”Karrierekvinder”. Her er syv lange artikler om vigtigheden af at flere kvinder gør karriere.

Berlingskes engagement i sagen fremgik også i avisen d. 24./1. i år. Her stod en annonce for et seminar, der er det første i 2017 i rækken af møder under fællestitlen "Kvinder på toppen". Temaet er: "Vejen til bestyrelsen går igennem en tung direktionspost".

Det foregår i Berlingskes hus, og man betaler kun 125 kr for 1½ times seminar.

Der er åbenbart kræfter i tilknytning til business-sektionen, der har interesse i at organisere en sådan seminarrække. Det stemmer med oplysninger fra udlandet om, at feminisme ikke er undertrykte kvinders kamp imod de høje kapitalistiske herrer; nej, storkapitalen finansierer i stort omfang kvindekurser på universiteterne. Elite-feminisme og storkapital er forbundne.

Dette fokus smitter af på avisen i øvrigt, hvor der også skrives en del om at kvinder bør fokusere på karrieren, hvor godt det vil være med flere kvinder i bestyrelser og på topposter, og hvor pinligt det er at vi står tilbage for de øvrige skandinaviske lande på det punkt.

Disse synspunkter fremføres også jævnligt på lederplads.

Undertiden bliver også andre ligestillingsemner behandlet på en måde som nærmest er feministisk propaganda. Avisen har f.eks. skrevet en del om at der er relativt få kvinder på de prestigefyldte poster i filmbranchen, og har argumenteret for at løse problemet ved at indføre kvoter.

Derimod er man meget imod at gøre noget for at udjævne kønsbalancen dér hvor mænd er i underskud.

For nylig skrev avisen således om, at der er langt færre mænd end kvinder, der studerer medicin – med risiko for mangel på mandlige læger i fremtiden. Men det ser avisen ikke noget galt i. Journalisten er tværtimod forarget over en optagelsesprocedure på kvote 2, hvor man med en bestemt test opnår at lige mange af hvert køn bliver sluppet ind. Det beskrives som kønsdiskrimination.

Her er altså en markant feministisk slagside: Når der er underskud af kvinder, skal man gøre noget ved det. Når der er underskud af mænd, må man endelig ikke gavne mændenes chancer.

Et ligestillingsemne, der skrives meget lidt om, er skilsmisser. Business-sektionen har nogle få artikler om kvinder lider økonomiske tab ved skilsmisse, og selve avisen har nogle få artikler om, at mænd skal ikke klynke, hvis skilsmissen gør det vanskeligt for dem at se deres børn.

Her er absolut ingen opbakning til mandesagen – hvorimod fædres rettigheder er et meget stort emne i diverse mandebevægelser.

Et andet ”mandeemne” er hetzen mod mandlige pædagoger, som potentielt kunne være pædofile; det er emnet for én artikel.

Avisen har også som helhed ganske få journalistiske artikler, hvor pilen peget i modsat retning af en feministisk dagsorden. Desuden er der nogle kommentatorer, som har en tvetydig eller kritisk personlig holdning til feminisme. Det gælder flere af avisens faste kommentatorer, foruden nogle kronikforfattere og andre. I alt over året har jeg fundet ca. 20 indlæg, hvor man skriver imod visse aspekter af feminismen og mener at den er overdrevet eller latterlig.

Som sagt kommer dette til udtryk som personlige holdninger, men meget sjældent i journalistikken, som næsten entydigt er på feminismens side.

De personer, der fremsætter de kritiske holdninger, er for det meste kvinder.

Mænd der udtaler sig imod feminisme, er næsten tabu i avisen.