Gå til hovedindhold

Det store postrøveri

Af Knud

I December 2010 vedtog folketinget på vegne af Postvæsenet, at samtlige danske husstande skulle opsætte og flytte deres brevkasser ud til vejen.

Jeg kan til nød acceptere at det var et led i en sparerunde og i de fleste tilfælde gav det god mening. Det var også en fest for detailhandelen, folk nærmest sloges om at få den nye flotte, eller den helt billige nødvendige model og der blev meldt udsolgt.

Foråret 2011 var helt i brevkassens tegn, det var tydeligt at samtlige 1.8 millioner danske husstanden måtte rette til over dette forår. Et svagt gæt kan være 1.000 pr. brevkasse og dermed er vi oppe i en tvungen samfunds udgift på 1.8 milliarder.

Vi er så ikke længere henne i tiden end sidst i 2012, hvor Postdanmark nu melder ud at de vil fjerne 1500 af de velkendte røde postkasser!

Med den ene hånd har man gjort det lettere for sig selv og og med den anden sværere for brugerne.

Vi skal så kun lidt længere frem, nemlig til 2016 hvor et almindeligt brev stiger fra 10,- til 19,- altså stort set en fordobling.

Nu taler man så i 2017 om 27,- for et almindeligt brev og maksimalt een ugentlig omdeling, samtidig med at man ønsker tilført 2.3 milliarder og vil fyre 4.000 medarbejdere.

Hey hey - stop lige et øjeblik! Hvorfor kommer jeg til at tænke på Marx Brothers her?

"Hvad koster paraplyen?" - "3 dollars" - "det vil jeg ikke give, du kan få 4 dollars" - "Okay - så skal du få den for 5 dollars, det har jeg selv givet"

Flere internet butikker (ja undskyld, postdk/postnord - de er altså fremtiden) melder fra, fordi de ikke vil tilbyde deres kunder en så forringet service. De er simplethen nødt til at gå nye veje. Tal om at save den gren man sidder på over.