Gå til hovedindhold

"De KonservaSTIVE står til at få et jordskredssejr ved den britiske parlamentsvalg" – hør uheldig radiovært kløjs gevaldigt i det

Til morgen kunne danskerne høre de britiske Konservative omtalt som "de Konservastive" live i en nyhedsudsendelse på Radio 24/7.

"De Konserstive - de Konservative - står til at æhh få et jordskredssejr ved den britiske parlamentsvalg - æææh - den attende - ottende juni. Undskyld."

Vært og oplæser på Radio 24/7 Ida Herskind fik ikke den bedste start på nyhedsudsendelsen klokken 08.00 i dag. Som det kan ses af ovenstående uddrag fra udsendelsen.

Man skulle næsten tro, det var hende selv, der var lidt stiv - og ikke de Konservative.

Mon ikke en del lyttere morede sig over den lille fejl i nyhedsudsendelsen. Eller måske opdagede de den slette ikke. Det var jo tidligt.

Eller måske troede de bare, det var den Korte Radioavis, de havde stillet ind på.

En fejl af de lidt sjovere slags.

At fejle er menneskeligt - og det er helt fint at værten og Radio 24/7 står ved den. Så var fejlen jo heller ikke værre.

Monstro vi kommer til at høre andre "sjove" partinavne. Socialistisk Fjolseparti? Socialakrobaterne? Alternativet?

Mon vi kan få forklaringen på fejlen om de Konservastive - er det mon den måde de Konservative omtales på, når mikrofonen er slukket?

Du kan selv høre udsendelsen her:

 

 

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.