Gå til hovedindhold

Borgerlig regering vil gøre Danmark til bøsse-land

En række organisationer med Happy Copenhagen i spidsen - som allerede får tilskud gennem Københavns Kommune og Region Hovedstaden - får nu også tilsagn om støtte fra Danmarks regering gennem udenrigsministeriet.

Organisationerne vil trække en række store internationale homo-events til Danmark - nærmere betegnet København.

Og denne ambition er så altså nu åbenbart blevet et nationalt anliggende for en af navn borgerlig regering.

Vi tænker i den forbindelse lidt tilbage på en række andre events som København har været vært for.

Hvor var det at regningen havnede?

Jo, såmænd hos landets skatteydere.

De homoseksuelle skal være hjertens velkomne til at arrangere både det ene og det andet event i København eller et andet sted i Danmark.

Og naturligvis er de i deres bedste ret til at invitere alle deres venner fra Europa og resten af verden i den forbindelse.

Men de må selv betale.

Punktum. Færdig.

Homoseksuelle er ikke nogen ressourcesvag gruppe af mennesker, som mangler økonomi eller kreativitet.

De kan selv - og derfor bør de selv.

Den her tendens til fra starten af at søge tilskud og støtte alle vegne, når man vil arrangere en stor gadefest, er simpelthen ganske uacceptabel. Et tegn på en kultur hvor det er blevet alt for nemt at få hænderne ned i skatteborgernes lommer.

Det er ikke skatteydernes opgave at betale for bøsser og lesbiskes arrangementer og events i København.

Punktum. Færdig.

Ligesom det ikke er skatteydernes opgave at betale for andre gruppers fest og farver.

Den "borgerlige" regering kan læse denne leder som et par borgerlige ord.

Hvor er vi dog kommet langt ud her i landet.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.