Vi skal bruge 332 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Tag jer nu sammen mor og far, fri mig for alt det klynkeri…

Antal

Debatindlæg af Silvana Mouazan

Politibetjente og fogeden bliver i stigende grad involveret i børnesager mellem stridende forældre.

Har nogen forældre overhovedet nogensinde tænkt over, hvad skilsmissebarnet måtte gennemgå, tænke og føle, når politiet eller fogedretten skal bistå med tvangsudlevering til enten mor eller far?

I 2006 rykkede fogeden ud 25 gange mod 73 gange i 2010, og denne stigende tendens fortsætter i 2014. Dét, at flere børn oplever at fogedretten, én psykolog eller politiet dukker op, når far eller mor ikke vil udlevere barnet til den anden forælder, er tragisk.

For alle børn ender det ud i en traumatisk oplevelse med tvang at blive hentet til samvær med far eller mor, og de vil føle skyld og medansvar. Forældrene svigter deres børn, og for mig er det på linje med omsorgssvigt, at et barn skal opleve noget så dramatisk og uheldigt. Forældrenes uoverensstemmelse og deres indbyrdes krig går allermest ud over deres børn.

Tag jer for pokker sammen!

Få sat gang i den dialog som I bliver tilbudt gratis ved en mægler i Statsforvaltningen, så ingen behøver at tabe ansigt. Barnet bliver den store taber, især når det udleveres i skoletiden af politiet, og skolekammerater står og ser på. Det er dybt traumatiserende.

Forældrenes indbyrdes kamp om barnet, som begge forældre har “ret” til, er blevet som en kamp om et stykke indbo. De glemmer, at det drejer sig om et menneske med både øjne, ører og især følelser. Barnet oplevet både angst og frustration.

Jeg har tit mødt forældre, der gang på gang har sagt, mit barn forstår det alligevel ikke, og jeg prøver at skåne mit barn. Nej, det gør I nemlig ikke, I glemmer at børn kan mærke alt. Det har store konsekvenser for børn at være involveret i forældrenes fjendtlige følelser for hinanden. Forældrene i Danmark har det for godt. I Norge afviser myndighederne at lade ordensmagten hente børn, dette burde Danmark lære noget af.

Alle ved, at noget af det sværeste for skilsmissebørn er, når mor og far har svært ved at samarbejde om at være forældre. Barnet bliver centrum for forældrenes konflikter. Børn har brug for fred og ro til at udvikle sig til at vokse, og I forstyrrer denne fred.

Kære forældre; det er en god idé at prøve at samarbejde og lade være med at bruge jeres barn som ét våben, I bruger mod hinanden. Det har ingen børn fortjent.

Meta
Seneste ændring: 
21/03/2019 - 11:59