Gå til hovedindhold

Kvinfo bruger udsatte kvinder for så at svigte dem!

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Jeg ved ikke om det skyldes den dårlige forbindelse mellem Valby og de Marokkanske bjerge eller den Marokkanske dialekt, men jeg har svært ved at forstå kvinden i den anden ende. Utydelighederne skyldes hverken distance eller sprogbarriere, men en dyb dyb desperation og afmagt i kvindens stemme.

Karen West har bedt mig kontakte Jalila, Julya Sadik, for at høre hendes historie. Den historie, der for det første vidner om en ulykkelig kvindeskæbne i et land, hvor kvinden er en vare, hvor piger bliver gift mod deres vilje, voldtaget og banket, og hvor hun ikke må dele sin smerte med andre, da det vil resultere i udelukkelse og trusler. Men der er også en anden historie, og det er en fortælling om Danske Kvinfo, der ifølge dem selv, er sat i verden for at kæmpe for ligestilling og gøre en forskel nationalt og internationalt.

Jalila fortæller mig, at hun gennem hjælpeorganisationerne i Marokko blev kontaktet af Kvinfo. De ønskede at høre hendes historie og opfordrede hende, med løfter om beskyttelse og et senere besøg i Marokko, til at deltage på konferencen "World Congress 2016 Women Deliver" i Danmark.

Lalilas stemme er stadig en ung piges, og mens hun fortæller, skal jeg tage mig sammen for ikke at græde med hende. Jeg mærker et urinstinkt i mig, der beder mig om at trøste, beskytte og redde dette menneske.

Som 16 årig blev hun mod sin vilje giftet væk og voldtaget af en mand, der kun var interesseret i at få børn og som mente, at han kunne gøre med hende, som han lystede, da han havde købt hende dyrt. Efter flere år i helvede og mange forhandlinger lykkedes det den unge kvinde at søge tilflugt i bjergene og få et liv med sine seks børn. Her tog hun imod Kvinfos tilbud, men rygterne om hendes deltagelse nåede hurtigere til Marokko, end hun selv gjorde. Dette skyldes blandt andet de Marokkanske tolke, journalisterne og hjælpeorganisationerne. Konsekvensen blev fatal for Lalila. På grund af hendes medvirken og deltagelse på konferencen er hun blevet smidt på gaden, fået trusler og hendes børn er ligeledes ekskluderet af legefællesskaber og bliver nu hånet og mobbet. 

Hun fortæller mig med afmagt i stemmen, at hun intet har hørt fra Kvinfo. Deres barslede besøg blev aldrig til noget, og de ignorerer hendes håbløse situation. Hun har modtaget en symaskine som tak for hjælpen. ”Hvor er beskyttelsen?”, græder hun. ”De siger, at de vil hjælpe, men hjælpen når aldrig frem til kvinderne eller børnene.” Den økonomiske håndsretning bliver hos de lokale hjælpeorganisationer, som efterfølgende lader kvinderne sejle deres egen sø.

Karen selv havde flere gange været i kontakt med Jalila, og forstod, at hun havde problemer. Men på grund af sproget kunne hun ikke præcisere omfanget. Karen kontaktede Kvinfo, der bekræftede hendes mistanke. De vidste altså, at Jalilas medvirken i deres konference havde haft frygtelige konsekvenser for hende.

Jalila er blevet advaret og truet af hjælpeorganisationerne om ikke at udtale sig mere, da det vil skade Marokkos ry og bremse for midlerne fra Kvinfo, men budskabet om, at hjælpen fra blandt andet Kvinfo aldrig kommer ud til kvinderne og børnene, er vigtigere for hende end frygten og truslerne.

Hun bad mig om at fortælle jer om forholdene i dette mandestyret og kvindenedgørende land. Hun bad mig om at fortælle jer, og især Kvinfo, at hjælpen aldrig når frem til dem, der trænger, og hun bad mig om at spørge Kvinfo om, hvornår de kommer og hjælper hende.

Jeg sagde farvel til Jalila med en grim smag i munden. Jeg er flov over Danmark i denne sammenhæng. Kvinfo! I må tage ansvar for egen praksis og følge op på egne tiltag og løfter. I modtager 25 millioner for at hjælpe kvinder og børn i andre lande. Kvinderne er stadig overladt i mændenes voldelige varetægt. I hjælper ikke. Jalila og hendes børn venter på jer.

Jeg har startet en indsamling til Jalila, som du kan støtte her.