Gå til hovedindhold

Socialismen slår børn ihjel igen – og DR vælger at citere den socialistiske diktators infame løgn i stedet for at fortælle sandheden

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

I noget der må betegnes som en hån mod Venezuelas sultende befolkning, skriver DR i en artikel om det stigende antal dødsfald blandt fødende kvinder og nyfødte børn i landet – og citerer ved samme lejlighed landets diktators mest infame løgn.

Fra artiklen på DR:

Præsident Nicolas Maduro siger, at sundhedskrisen i landet skyldes, at der hamstres medicin for at få opbakning til et kup mod ham.

Her formår det lille skvat af en sociopatisk socialist at gøre en stigende børnedødelighed til et spørgsmål om hans egen forfængelighed som leder af landet. Det er hans SKYLD og hans ANSVAR.

Men han gør det til folkets problem ved at sige, at det hele er et setup for at fjerne ham fra magten. Det er eddermame psykopati i verdensklasse, det der.

Og DR lapper det i sig. Ren og skær mikrofonholderi. Ikke et eneste forbehold. Ikke en eneste kritisk bemærkning. Det er simpelthen en skandale.

Og ikke et eneste sted i DR's artikel forklares det, at krisen i landet netop skyldes Maduro, hans forgænger Chavez og deres socialistiske politik.

Og ikke et eneste sted kommer oppositionen eller folket i landet til orde. Nej, DR vælger kun at citere den socialistiske diktator og viderebringe hans sindsyge konspirationsteori og vrangforestilling af rang.

Det er i særklasse ringe journalistik, der på den måde bare viderekolporterer magthavernes budskab. Ikke mindst når det som her så entydigt er magthavernes skyld at fødende kvinder og børn nu dør i langt højere antal i Venezuela end tidligere – inden socialismen fik kvalt landet.

Jeg ser frem til den dag, hvor DR begynder at forholde sig kritisk til det morderiske socialistiske regime i Venezuela.

Men måske er problemet i virkeligheden, at DR i bund og grund har sympati med socialismen.

Og derfor nøjagtigt som en dansk Maduro-marionet skyder skylden på alt andet end selve problemet. Det er jo nøjagtigt det, som DR er med til her.

Føj, DR!

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.