Gå til hovedindhold

Verdens 24. "bedste" sundhedsvæsen, eller hvad ..?

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Det er svært at få armene ned, sådan sagt på dansk - efter at videnskab.dk 18.05.2017 kunne berette, at Danmark råder over verdens 24 bedste sundhedsvæsen målt på patientdødelighed. Danmark sakker langt bagefter de øvrige nordiske lande, hvor Island, Sverige, Norge og Finland ligger på hhv. 2, 4, 5 og 7 pladsen.

Hvis man forestiller sig at det skyldes et udsultet sundhedsvæsen, så kunne Mandag Morgen sidste år berette, at Danmark besidder verdens 3 dyreste sundhedsvæsen målt på offentlige udgifter ift BNP. Det afspejler sig dog ikke i antallet af læger og sengepladser, hvor Danmark også her sakker bagud, t.ex ift. lande som Litauen, Polen og Grækenland.

Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem et sundhedsvæsens kapacitet og kvalitet, og så hvor mange offentlige kroner der bruges på at drive sundhedsvæsenet. Heller ikke mellem sammenlignelige lande som de nordiske, hvor Danmark udgiftsmæssigt ligger højt (lidt lavere end Sverige) udmøntes større udgifter i en bedre chance for at overleve, eller som nævnt t.ex flere læger.

I artiklen fra videnskab.dk kritiserer lektor Kim Moesgaard Iburg undersøgelsen for, at den kun ser på dødelighed og udelader andre lidelser, som folk ikke nødvendigvis dør af - men det er jo i samtlige statistikker over årene, uden undtagelse, at det danske sundhedsvæsen er ringere end man skulle forvente, eller hvad vi måske går rundt og bilder os selv ind. Pudsigt nok har Iburg selv medvirket til at udelade tal fra Grønland, der ville have trukket Danmark endnu længere ned på listen.

Helt overordnet viser alle undersøgelser, at det danske sundhedsvæsen ikke er særligt fremragende. Og da det ikke er udgifter det skorter på, må forskellen ligge i noget rent systemisk. Der findes måske simpelthen nogle uhensigtsmæssigheder i måden det danske sundhedsvæsen er bygget op på, eller drives på.

Men hvem ved? Det er svært at konkludere, folkesundhed og sundhedsvæsener er ligesom vejret: Et enormt kompleks af ufattelig mange faktorer, som det i praksis er umuligt at sætte på formel, eller gøre særlig meget ved. Genpuljen forandres ikke af reformer eller politisk vilje.

Artiklen på videnskab.dk mindede mig om et andet studie jeg faldt over forleden: Forskere på Harvard har kortlagt 700.000 patientindlæggelser håndteret af 19.000 læger, og sammenlignet dødeligheden med lægernes alder. Konklusionen er klar:

Jo ældre lægen er, desto større er patienternes risiko for at dø.

Der er målt på sammenlignelige patientgrupper og korrigeret for diverse forskelle. Forfatterne spekulerer i om lægers evner generelt forringes med alderen, at deres uddannelse bliver utidssvarende eller at ældre læger måske i højere grad baserer sig på anekdotisk viden, altså den klassiske "han skal bare drikke en cola".

Så her har vi et af disse spøjse måske-parametre: Skal vi i Danmark til at pensionere læger tidligere end øvrige erhvervsgrupper - og hvordan ser den danske lægestands aldersfordeling egentlig ud?

Det mindede mig så om et tredje aparte studie som viser, at modsat hvad man måske skulle tro, så falder patientdødeligheden, når læger går i strejke - der findes ingen eksempler på at den stiger. Folk holder simpelthen op med at dø når lægerne går hjem.

I en undersøgelse der kortlagde lægestrejker og patientdødelighed rundt omkring i verden i perioden 1976-2003, var der ikke eet eneste eksempel på, at dødeligheden steg hvis lægerne holdt op med at arbejde. Tværtimod. Også hvis man sammenlignede med kontrolperioder, f.eks året før, steg dødeligheden ikke. Til gengæld steg dødeligheden så i nogle tilfælde når lægerne igen begyndte at tage fat. Ud af 7 strejker faldt dødeligheden i de 4, i de øvrige 3 var der ingen forskel på dødeligheden hverken under eller efter lægestrejken.

Det er jo lidt interessant. Hvis man bliver rigtig syg er Danmark ikke det bedste land at opholde sig i. Og man behøver ikke engang opholde sig i et land der bruger store offentlige summer på sundhed, for at få en bedre statistisk chance for at overleve. Og så gør det faktisk ikke så meget hvis lægerne strejker, og når du endelig kommer i behandling må du helst sørge for at komme i kløerne på en yngre læge - ikke en gråsprængt herre med stetoskop om halsen og livslang erfaring.

Eller måske skulle man bare tage alle disse statistikker og undersøgelser med et gran salt? Lidt ligesom vejrudsigten ..,Nosocomefobi, angsten for hospitaler, er i hvert fald den stensikre måde at komme af dage på, hvis man en dag skulle blive ramt af en livstruende sygdom.