Kun medlemmer

FOLKETS er en dansk medieplatform der huser udgivelser som avisen Folkets Avis, Magasinet Identitet, Rævekagen, Mediemøllen og mange, mange flere.

I modsætning til de etablerede medier modtager FOLKETS intet tilskud fra staten. Hvis platformen - og de medier som den huser! - skal overleve, så skal læserne betale.

Vi mangler

307

medlemmer mere,
så kører det rundt :)

Bliv medlem

Primære faneblade

Islamisterne giver DF vind i sejlene

Gratis

Del indlæg

Morten Vesterager, DF’er og Mohammad Aman Shirzad, muslim

Nedtoning af juletraditioner. Kun halalkød på hospitalet. Det er ikke, fordi vi mangler problemer med hensyn til islamisterne. I den værre kategori ligger dem, der drager til hellig krig i Syrien. Og når folk kritiserer det, er der ikke langt til, at de bliver hængt ud som racister. Men hvorfor skal det i 2014 være et tabu for en muslim at konvertere til kristendommen? Eller undsige koranen der er skrevet i 600 tallet, som slet ikke er tilsvarende vores tid og samfund?


Tænk på den debat Yahya Hassan har skabt. Manden har blot skrevet en digtsamling, hvori han kritiserer islam og desintegrerede muslimer. I dag omtales han verden over. Eller se på Muslimske Latifa Ljørring der har giftet sig med en dansk ateist. Eller Ahmed Akkaris kritik af ekstremisterne. Det er ikke så underligt, at DF har medvind, og at mange betragter islam med en massiv skepsis. Og da den ene af os – Morten – for nogle år siden meldte sig ind i DF, var det især, fordi DF er de eneste, som turde sige islamisterne imod og holdt fast i de demokratiske idealer – også selvom det betød politisk ukorrekte holdninger.

Hvis muslimerne (den ene af os, Mohammad, er muslim) blot ønskede at praktisere deres religion i hjemmet og ellers være en del af samfundet, hvem ville så gide bruge så meget energi på at kritisere islam? Hvis islamisterne og deres tanker virkelig var så ildesete blandt almindelige muslimer, og demokrati, religionsfrihed osv. fyldte så meget som, vi får at vide, ville islamkritikerne overhovedet få så meget opmærksomhed og støtte, som tilfældet er i dag?

Filosoffen Abdennour Bidar, der arbejder ved universitetet i Nice, taler om ”Islams sygdom”. Han mener, at islam dropper rationel tankegang og forbyder kritik af den. Han opfordrer i stedet muslimerne til at droppe offermentaliteten og selvreflektere. Man er nødt til at løse de problemer, der ligger i Islam, hvis religionen ikke skal blive en hindring for udvikling. Og netop selvrefleksionen står svagt i dag. Islamismen fylder meget og har også stor opbakning blandt mange muslimer. Og alt for få almindelige muslimer tør sige fra. De glemmer at råbe op, når islamisterne taler mod integration og imod frihed.


Det giver ikke mening, når debatten ikke kan komme i gang, fordi muslimske debattører på forhånd afviser argumenter og ikke vil lade sig overbevise. Man kan ikke forvente en saglig og konstruktiv debat, når man afviser enhver kritik af islam eller muslimer, fordi islam er perfekt, Profeten fejlfri og Allah den eneste gud. Det går heller ikke, at man henviser til, at kritikeren ikke forstår det, misfortolker det eller tager det ud af kontekst – eller det slet og ret skyldes oversættelsesfejl. Det afspejler bare et ensporet menneske, der aldrig vil rokke sig.

Hvis almindelige muslimer ikke vil sættes i bås med islamisterne, er det vigtigt, at de tør tage kampen imod islamisterne, og gøre som Yahya og Latifa ved at blive en del af kampen for frihed og tolerance. Det er vigtigt, at de tør sige islamisterne imod, når de argumenterer imod religionsfrihed og demokrati, eller når de agiterer mod, at deres efterkommere har danske kærester (især et problem for muslimske kvinder som langt fra altid kan finde en ikke-muslimsk fyr uden, at de kommer i problemer). Eller når de snakker hellig krig og martyrium.

For på hvilken anden måde kan man bevise, at man godt kan være muslim og demokratisk samtidig, så man sikrer vores efterkommer en fredlig sammeneksistens?

Del eller citer ved at kopiere linket her

Seneste ændring: 

11/12/2019 - 14:09

10 sekunder, tak

Vi lægger ikke debatindlæg bag betalingsmur.

For budskabet skal ud til alle.

Men det koster at redigere og bringe debatindlæg.

Bak op om det frie ord og den åbne debat.

Bliv medlem eller sponsor her

FOLKETS

Del eller citer med linket her

MediaCreeper