Vi skal bruge 331 betalende brugere mere for at "breake even" - vil du være en af dem?


FOLKETS kan kun eksistere i kraft af direkte opbakning fra brugerne

Se hvordan DU hjælper

Primære faneblade

Børnehave i stærkt nedskæringsramt kommune hyrer dyre og landskendte foredragsholdere

Foto: Pixabay
Foto: Pixabay

Antal

TV-stjerner lyder ikke umiddelbart som noget en børnehave normalt hyrer. Men det har været tilfældet i Allerød, hvor man flere gange har fundet den store pung frem for at betale foredragsholdere.

– Kommunens skatteindtægter bliver væsentligt lavere, end vi forventede før sommerferien. Vi er derfor tvunget til at gennemføre betydelige besparelser og omlægninger. Det står klart nu, hvor alle økonomiske konsekvenser for Allerød Kommune af den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen er beregnet.

Sådan lød det fra Allerøds borgmester, Jørgen Johansen, tilbage i 2014 overfor Lokalavisen i forbindelse med, at kommunen stod overfor en lang række besparelser. Vurderingen var at det indenfor få år ville være nødvendigt at skære omkring 140 millioner på de kommunale budgetter, hvilket blandt andet ville ramme kommunens børn og ældre.

Dermed skulle man også tro, at alle dele af Allerøds forvaltning ville rette ind og fjerne udgifter, som ikke var direkte forbundet til den egentlige kernevelfærd. Men en gennemgang af kommunens bilag viser, at det langt fra har været tilfældet.

Eksempelvis har Folkets Avis fået aktindsigt i prisen for de foredrag, som den kommunale børnehave Skovvang Børnehus har afholdt på skatteydernes regning.

Foredragsholder: Gør noget ved jeres situation

Ifølge de fremsendte bilag til Folkets Avis har børnehaven inden for de seneste år betalt for to foredrag med markante foredragsholdere. Vel og mærke foredragsholdere, som langt fra blev en billig oplevelse for skatteyderne.

I september 2015 slog man således dørene op for Thomas Milsted, hvis bookingbureau blandt andet beskriver ham på denne måde:

– Thomas Milsted giver publikum en klar og nøjagtig forståelse af, at de kan gøre noget ved deres situation, og at løsningen og redskaberne er meget mere tilgængelige end de måske umiddelbart antager.

Prisen for Thomas Milsteds foredrag kunne der dog ikke gøres noget ved, da den løb op i 25.300 kroner.

Eller hvad der svarer til mere end det dobbelte af, hvad Lola Jensen i 2012 tog for at besøge Skovvang Børnehus. Her stod regningen i 11.032 kroner, hvilket inkluderede udgifter til kørsel frem og tilbage.

Den såkaldte familievejleder kendt fra TV2s morgenprogrammer holder sig i sine foredrag dog ikke kun til at tale om børn og børnefamilier. Således skriver hun på sin hjemmeside, at hun fx også kan give råd om parforhold, samliv mellem forældre og madkultur.

Meta
Seneste ændring: 
13/02/2019 - 14:22
Udgivet i: 
Emner: 
Bilag (kan kun ses af abonnenter og sponsorer):