Gå til hovedindhold

LEDER: Nej, regering: En slankekur på 1 kg er ikke spor ambitiøs – ikke når man har taget 30 kg på over de sidste ti år

De store medier skal nok klare sig. De er ejet af stater eller af virksomheder der er ejet af rigmænd på størrelse med stater i økonomisk forstand.

Folkets Avis kan derimod ikke klare sig uden din hjælp.

Spørgsmålet er så om samfund kan klare sig uden de små selvstændige medier. Det bliver en fattigere verden for de fleste hvis de små medier forsvinder.

Bak op nu!

Abonner Doner

Forestil dig følgende situation:

Over en periode, fra du var 20 år til du blev 30 år, har du taget tre kilo på om året.

Fra en sund vægt på omkring 80 kg er du nu vokset til 110 kg.

Nu sætter du dig et mål om et smide 1 kg på fem år. Så du som 35 årig vejer 109 kg.

Du fortæller stolt din familie og dine venner om hvor "ambitiøst" dit mål er.

Faktisk er du så glad og stolt over dit mål om at smide 1 kg, at du helt glemmer de 29 andre kg som du også tog på i perioden.

I den sammenhæng er et kg jo ikke noget særligt. Og det er endda et kg du har tænkt dig at bruge fem år på at smide.

Nå. Men i det mindste er det vel den rigtige retning, så du forventer at din familie og dine venner bakker dig op.

I stedet fortæller de dig hvor farligt det er at tabe sig. Og advarer dig mod konsekvenserne for dit helbred.

En stor del af dem vil endda have at du fortsætter med at tage på. De er ikke blege for at lyve og bedrage - de vil bare ikke have, at du taber dig. De siger, at du er alt for tynd. De siger, at det er godt at være svært overvægtig.

Også de gør det ene kg, du vil tabe dig, til noget meget større end det er. De husker ikke på de mange kg, du har taget på, men fokuserer på det ene kg, du vil tabe dig, som noget meget farligt.

Så diskuterer I frem og tilbage. Og det ender med at du taber dig et halvt kg på ti år i stedet for et kg på fem. Eller også tager du på - fordi du på trods af kuren med sundere mad alligevel bevæger dig mindre.

Du havde også nogle få andre venner, der fra starten sagde til dig:

Hør nu her - du skal tabe dig mere hvis det for alvor skal rykke noget og du igen vil i ordentlig form.

De venner sagde sandheden. Alle andre løj.

På Folkets Avis er vi ikke bange for at sige sandheden:

Det offentlige lægger beslag på alt for mange af borgernes penge her i landet.

Det offentlige Danmark er svært overvægtigt og at tabe sig en procent er slet ikke ambitiøst - det er bare at trække pinen i langdrag.

Kære regering - I burde have sat jeres beskedne skattelettelser i den rette historiske kontekst. Så ville jeres modstandere ikke have haft så nemt ved at tvære dem ud og blæse dem op som var de et stormskridt på vej mod en vrangforestillet social massegrav.

Kære alle – en procents skattelettelse er ikke nok. Men det er et lille bitte skridt i den rigtige retning. Sæt i gang.

Og glem aldrig de 29 andre kg. Danmark kan komme i bedre form hvis vi lægger flere penge tilbage hvor de har det bedst:

I borgernes egne lommer!

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.