Gå til hovedindhold

Nu har selv DR's egne folk fået nok: Sender dokumentar om "dyre direktører" i det offentlige – og gæt hvem pilen peger på

Her på Folkets Avis har vi længe skrevet om de dyre direktører hos DR.

Og rygtet går, at DR-direktørernes fyrstelige lønninger, særdeles gavmilde fratrædelsesordninger og åbenlyse kammerateri er blevet en tårn i øjet på mange af de mere menige medarbejdere hos Danmarks Radio.

For mens direktørerne har fået lønstigning på lønstigning, så har der været nedskæringer og fyringsrunder blandt de lavere rangerende medarbejdere hos DR.

Om det er den slags utilfredshed, der ligger bag en ny dokumentar-serie i tre afsnit under navnet –

De dyre direktører

– som bliver sendt på DR fra næste uge, skal jeg ikke kunne sige.

Det kan jo også tænkes at medarbejdere hos Danmarks Radio har ladet sig inspirere af den form vagthunds-journalistik i forhold til det offentlige, som vi her på Folkets Avis har praktiseret i flere år. Og hvor i øvrigt gravermediet Journalista også gør en formidabel indsats.

I hvert fald kan man nu læse følgende præsentation af den nye dokumentar-serie:

I en tid, hvor hver krone vendes i det offentlige, undersøger DR Dokumentar lønforholdene blandt de offentlige topchefer.

Ja, det har jo lige præcist været vores pointe længe.

Det morsomme er jo så, at DR i den forbindelse må erkende at det netop er DR's egne direktører, som tjener allermest af de offentlige topchefer.

"I programmerne gennemgår vi en række cases i forskellige kommuner og i staten og bruger vores aktindsigt til at undersøge, om de cases, vi anvender, er en del af et større og mere generelt billede af lønforholdene og kontrakterne i det offentlige," siger dokumentarchef i DR Steen Jensen.

Jamen velkommen til vores verden, Steen Jensen.

Faktisk rart at se DR's journalistiske muskler blive anvendt på en fornuftig måde for en gangs skyld.

Her på Folkets Avis er den tilgang dog hverdag. Hver dag.

Og vi fortsætter ufortrødent. Men bestemt interessant at se DR slutte sig til vagthunds-strategien. Om så det kun er for en kort bemærkning.

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.