Det der med at gøre sig selv til et offer for at vinde statens gunst er blevet meget stort.
Selv de største private medier er med på den galej.
Hvis man kan fremstille sig selv som en stakkel i en ond verden, så kan man få andres sympati. Og via staten få snablen ned i almindelige menneskers lommer og tage deres penge.
Politiken undersøgte for nylig de store mediehuses regnskaber over en årrække.
Og kom frem til noget som ikke overrasker mig det fjerneste:
Mens mediehusene har hylet op om onde Google og Facebook og urimelig konkurrence fra den kant, så har selvsamme mediehuse opbygget milliardformuer.
I samme periode som mediehusene har modtaget milliarder af skattekroner i mediestøtte.
Så på den ene side har man udadtil fremstillet sig selv som nogle arme stakler i store problemer, samtidig med at man indadtil har opbygget store formuer af penge hentet direkte i fra de værgeløses skatteborgeres lommer.
De skulle f..... skamme sig!
Og som en lille bonusoplysning kan jeg fortælle at bestyrelseshonorarerne til de private mediebosser er eksploderet i størrelse i samme periode.
Tro endelig ikke, at det kun er DR den er gal med.