Politikere søger nu med baggrund i den store amerikanske Hollywood kampagne #metoo at indføre mere kontrol og bureaukrati i danske virksomheder.
Det var forudsigeligt at politikerne ikke ville lade denne chance gå ubenyttet hen.
Man skal forstå at hver gang der sås splid mellem almindelige mænd og kvinder - og det gør en ensidig kampagne som #metoo i den grad - så får den herskende klasse mere magt over folket.
Jeg gentager:
hver gang der sås splid mellem almindelige mænd og kvinder så får den herskende klasse mere magt over folket
Det er simpel del og hersk. Det ældste og stadig mest effektive trick i den politiske værktøjskasse.
Lad os se hvordan politikerne tolker #metoo – her en udtalelse fra Karen Ellemann til TV2:
Vi bliver nødt til at bryde tabuet og få sat emnet på dagsordenen. Den virtuelle bevægelse #MeToo har i den grad vist, at det er et udbredt problem, siger Karen Ellemann.
Nu var jeg selv ude at skrive om #metoo relativt tidligt i forløbet. Her er hvad jeg skrev:
så vidt jeg forstår, er pointen med metoo at samfundet skal anerkende hvor omfattende et problem sexchikane imod kvinder er. Der ligger selvfølgelig en stor indbygget bias i en "undersøgelse", som lægger op til at man specifikt deler sine dårlige oplevelser
Så uanset hvad Karen Ellemann måtte tro eller mene, så afdækker en bredspektret "catch all" kampagne som #metoo ikke noget i objektiv forstand.
Den siger ikke noget om hyppighed eller grovhed.
Der er ingen faste definitioner.
Der er ingen kontrolgruppe.
Der er intet forsøg på at sikre et repræsentativt udsnit.
Tværtimod beder man direkte og allerede indledningsvist dem som føler sig misbrugt sige til, mens andre slet ikke figurerer i undersøgelsen.
Kort sagt: Udgangspunktet var ikke at vise sandheden, men derimod at skabe en bestemt opfattelse af tingene.
Den slags ville aldrig gå i et ordentligt videnskabeligt forsøg.
Sådan noget ville aldrig blive trykt i et anerkendt tidsskrift.
Ganske enkelt fordi enhver med blot den mindste smule forstand på videnskab, kan se at der er tale om selection bias allerede i "forsøgsprotokollen".
#metoo beder folk om at dele dårlige oplevelser. Primært opfordres kvinder til at dele dårlige oplevelser med mænd. Det handler ikke om at få hele billedet med - som måske ville være at det går fint mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen 99 procent af tiden.
Jeg vil mene at Karen Ellemann er vidende og intelligent nok til at forstå disse ting. Det håber jeg da i den grad, at hun er.
Men i stedet for at påpege de åbenlyse mangler ved #metoo, kører hun på og bruger kampagnen som løftestang til politisk kontrol med virksomhederne. Hun siger:
Vi må være fokuserede på de ansattes trivsel på arbejdspladsen, og derfor bliver man som virksomhed nødt til at kende de basale spilleregler i forhold til sexisme i hverdagen og have en politik i forhold til god opførsel.
Læg mærke til udtrykket 'sexisme i hverdagen'.
Det er et udtryk hentet specifikt fra en radikalfeministisk kampagne, everydaysexismproject, som var forløber til #metoo. En kampagne med samme formål som #metoo, nemlig at skabe et billede af kvinder som ofre og mænd som krænkere.
Mit gæt er, at vi kun skal have en eller to mere af den her form for massehysteriske SoMe-kampagner før der er sået så meget splid mellem kønnene, at politikerne kan indføre drakonisk lovgivning og langsomt udfase retsstaten.
Set fra radikalfeministernes synspunkt er det en kæmpe sejr at vores ligestillingsminister - endda fra et af navn liberalt parti som Venstre - nu lyder præcist som formanden for Dansk Kvindesamfund.