Gå til hovedindhold

Hvem er ham Jordan Peterson alle taler om?

Den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson er på kort tid blevet ekstremt populær på YouTube med sine mange videoer fra hans forelæsninger. Videoerne er set af hundreder af millioner mennesker og han får dagligt tusindvis af nye fans verden over.

I videoerne gør Peterson på overbevisende og gennemtænkt manér op med feminister, marxister og postmodernister og deres mangel på selvindsigt og uvidenhed om, hvad de er i gang med. Peterson mener at en stor del af den venstreorienterede politiske dagsorden er totalitær, intolerant og en voksende trussel mod individets suverænitet og betydning, som efter hans opfattelse er grundlaget for den vestlige kultur.

Mennesker skal kaldes ved navn, ingen skal karakteriseres ud fra deres race, køn eller deres socialklasse. Han henviser til Nietzsche, der påpegede at de fleste af de mennesker, der ser sig selv om moralsk ophøjede i forhold til andre, er kujoner, fordi de aldrig selv har været i en situation, der ville gøre dem til de monstre, de er i stand til at være. De er svage og naive. 

Så når de moderne "agreeable", altså enighedssøgende, konfliktsky mennesker - oftest kvinder - får chancen for at afdække deres  mørke side går det galt, hvilket man muligvis også ser i de hadske kommentarer fra Jordan Petersons modstandere på youtube. De vil gerne kategorisere ham som hvid højreorienteret person, men hans kamp går faktisk i mod denne farlige gruppekategorisering på begge fløje.

Jordan Peterson taler om hvordan mennesker skal se deres mørke side i øjnene - ligesom man gør kampsport "martial arts", hvor man lærer at udfolde sine aggressive sider, med det formål at have dem under kontrol og undgå slåskampe, fordi modstanderen hurtigt ser sig overvundet.  Det er måske det samme der gør sig gældende, når man siger "It takes one to know one" - og det er muligvis også grunden til at man i Østeuropa siger nej til den potentielle fare ved indvandring - men det er ikke Petersons ord.

Vi menneskers gruppeidentitet er ikke vores primære identitet. Vesten er det eneste sted i verden, der nogensinde har fundet ud af at individet er suverænt. Det er fantastisk, at vi er lykkedes med det, mener Peterson. For det er nøglen til alt, hvad vi nogensinde har gjort rigtigt.

Han taler om de hierarkier, vi har i vesten, hvor den ideelt set bedste person til hver en tid bestrider de forskellige poster. Det betyder, at når du skal have ordnet dit hus' installationer kommer der en god VVS-mand. Og han har sikkert aldrig drømt eller haft lyst til at blive professor. Og hvis man en dag skal opereres i hjernen, er de fleste nok også glade for det, hvis kirurgen er den bedst tænkelige, uden at man ser på hans gruppeidentitet.

Og derfor er det forkert, når man begynder at indføre kvoter for kvinder på ledelsesposter. Kvinder er først og fremmest hver for sig individer. Og kvinder meget ofte ikke som mænd, hvad angår ledelse. Og de er sjældnere interesseret i at blive ledere på højt niveau. For hver gang der er 20, der søger om at blive sygeplejerske i Danmark, er der 19 kvinder og en mand, som han nævner. Der er også flere mænd, der arbejder hårdt 70 timer om ugen for at blive chefer end kvinder, er hans påstand.

En vigtig forskel mellem kønnene er, at en kvinde kan blive gravid og dermed ved hun, hvad hendes rolle potentielt er en dag. Mænd skal selv opfinde deres rolle og plads. En langt mindre andel af mænd end af kvinder bliver forældre. Han nævner i øvrigt også, at kvinder er meget mere kræsne med partnervalg end mænd. Jordan henviser i en forelæsning til en undersøgelse, der viste at når kvinder ratede mænd ud fra deres profilbilleder, mente de at 85 pct dem var under gennemsnittet hvad angår udseendet.

På Folkets Avis vil vi i den følgende tid præsentere en række af Petersons videoer med kommentarer og oversættelser af hans vigtigste pointer blandt andet indenfor det personligt psykologiske - hvordan man f.eks. skal have et realistisk forhold til begrebet "lykke", som efter hans mening ikke er et mål, men en heldig sideeffekt ved det, man gør, når man tager ansvaret for sit liv og ikke ser sig som et offer.

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent