Hvor mange af socialisterne i Folketinget er egentlig arbejdere?
Og hvor mange er halvstuderede røvere med DJØF-uddannelser i baglommen?
Nu er der ikke noget i vejen med at være DJØF'er. Men DJØF'ere i det offentlige er statens lakajer.
Og sjovt nok er det offentlige da også bare vokset og vokset, mens produktionsarbejdspladserne i det private er forsvundet ud af landet på grund af et for stort skatte- og afgiftstryk herhjemme.
Har arbejderne en interesse i det? Næppe.
Når de toneangivende såkaldte socialister i stadig højere grad tilhører magt- og medieklassen omkring staten og det offentlige, så skader det arbejdernes sag.
Det ændrer dynamikken fra at arbejderne selv skal være stærke og passe på deres egne penge til at staten skal være stærk og tage så mange penge som muligt.
Og sjovt nok lever de poltiske magtsocialister i Folektinget og andre politiske stillinger jo netop af borgernes penge.
Man fjerner således både bogstaveligt talt og i overført betydning omkvædet om staten og skatten fra kampsangen Internationale.
Vi knuges under stat og love,
vi flås af skattens skarpe klo.
Men det er jo netop det som sker i dag. Arbejdspladser forsvinder ud af landet på grund af overregulering og overbeskatning. Som skyldes lokale socialister i Folketinget og de internationale socialister i EU.
Problemet er bedraget. At så mange politikere udgiver sig for at være noget de ikke er.
Igen og igen ser vi at de høster kæmpelønninger og eftervederlag og privat bor i store villaer. Mens de påstår at arbejde for andres sag. Det er nemt at gennemskue deres hykleri.
Et par navne:
Minna Thomsen
Mette Touborg
Krypto-socialisterne hos Alternativet er ikke meget bedre. Nærmest ene folk fra den kulturelle overklasse, flere af dem med en livslang karriere på offentlige tilskud.
Når vi endelig ser en rigtig arbejder som er socialist og ved magten bliver vi helt benovede.
"Neeej, se. Mattias Tesfaye, en rigtig arbejder!"