Gå til hovedindhold

Borgerligheden i Danmark er død – både den liberale og den konservative af slagsen

Forleden skrev jeg at socialist i dag bare er noget man kalder sig.

Min pointe var selvfølgelig at socialisterne i Folketinget og andre steder i dag ikke har nogen tilknytning til eller forståelse for industriarbejderes eller privatansattes forhold i Danmark. I dag er socialist noget man kalder sig for at indtage en bestemt niche i det politiske landskab og dermed forsøge at hente stemmer nok til at få flere mandater - det handler om taburetklæberi.

Desværre er situationen ikke bedre blandt landets såkaldt borgerlige politikere og partier. Her har man helt glemt eller opgivet borgerligheden. Altså den gammelkendte blanding af konservatisme og liberalisme som skal balancere en nation og medvirke til både orden og frihed.

Som på venstrefløjen handler det nu om at udgive sig for at være noget for at holde på taburetterne ved at hente stemmer i bestemte befolkningssegmenter med flotte ord som sjældent stemmer overens med de reelle gerninger som magthavere.

Som reelle magtfaktorer eksisterer derfor hverken liberalisme eller konservatisme i det politiske system i Danmark.

Venstre er ikke længere liberale og de Konservative er ikke længere konservative.

Det ses meget tydeligt når de unge konservative kvinder i Folketinget igen og igen og i stadig stigende grad ønsker at nedbryde skellet mellem privat og politisk. Ved at blande sig i familiernes hjemlige forhold. Denne utidige indblanding skyldes dels at man har glemt sin borgerlighed og dels at kvinder i den fødedygtige alder ganske enkelt tager tanker der hører hjemme i privatsfæren med ind i det politiske domæne.

Ellers handler det for de konservative meget om forholdene for erhvervslivet i Danmark. Ikke i en klassisk borgerlig forstand hvor man lader synke og sejle alt efter virksomhedernes formåen. Men mere i sådan en morderne teknokratisk forstand hvor man på temmelig ubehjælpelig vis på skift forsøger at hjælpe forskellige spillere og brancher.

Enkelte konservative folketingspolitikere hæver sig over disse karakteristikker, men ikke mange.

Og hvad med Venstre? Danmarks af navn liberale parti. Huser dette parti overhovedet nogen liberalister på højt plan?

I så fald er det ikke meget de gør sig bemærket. Venstre handler i bedste fald om justeringer og mikro-reformer så staten og det offentlige ikke helt mister balancen. Men på trods af megen snak om skattelettelser så har vi fortsat verdens højeste skattetryk eller deromkring. Og det største offentlige sektor. Og den er ikke engang blandt de allerbedste.

Fra Venstres side gives der intet udtryk for noget ønske om at gøre Danmark til et mere frit land for alvor. Tværtimod går de fleste tiltag i praksis i modsat retning. Både i forhold til overvågning, kontrol, regulering og decideret paternalisme er bevægelsen langsomt væk fra det frie og borgerlige i retning af det teknokratisk socialdemokratiske.

Der er ikke længere respekt om hverken civilsamfundets evne til selvorganisering, familiens selvbestemmelse eller markedets velstandsskabende mekanismer.

Alt skal styres og reguleres af politikere og bureaukrater.

Som det ser ud i dag kunne man faktisk lige så godt sætte Bjarne Corydon ind som en form for bestyrer af det hele.

Måske kunne man til forsvar for de "borgelige" og "liberale" sige at de overordnede rammer reelt ikke længere udstikkes i Folketinget, men fra EU. Men hvorfor skal vi så have et så stort Folketing og så mange ministre i regeringen.

Måske kunne man sige at manglen på borgerlig og liberal politik i virkeligheden blot afspejler en befolkning som ikke selv ønsker at tage ansvar for eget liv, men ganske enkelt i højere grad end nogensinde ønsker en overvågende stat der tager hånd om dem fra vugge til grav.

Det sidste ville være endnu mere sørgeligt end det første.

Har vi virkelig skabt en politisk kultur og styreform som umyndiggør borgerne i en grad så borgerne til sidst slet ikke selv kan se at tingene går i den gale retning?

Og hvilken rolle har mediemaskineriet Danmarks Radio og uddannelsesimperiet fra folkeskole til universitet så spillet i dette monumentale forræderi imod den danske tidligere så frie og stærke folkesjæl?

Kom med

I mere end et årti har Lennart Kiil leveret sandhed, nuancering og perspektiv med præcision og lidenskab. Som chef og redaktør for Folkets Avis, Danmarks banebrydende borgerjournalistiske medie, har han ufortrødent gået oplysningens ærinde og trodset modstand og økonomiske vanskeligheder.

Invester i ærligt, indsigtsfuldt og originalt indhold, og stå bag en fritænker, der er kendt for kompromisløs research og frygtløs sandhedssøgning.

Bliv abonnent

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.