Gå til hovedindhold

Hvad med at vi gav politikerne points i stedet?

Politikere - og sikkert også nogle bureaukrater - er kommet på den ide at sætte danskerne i system.

Et pointsystem hvor for eksempel et glemt tandlægebesøg eller besøg af sundhedsplejersken tæller ned.

Ideen er ikke ny.

Online har ideen været brugt i mange år.

Gamification er det tekniske ord. Her er der så specifikt tale om gamification af sociale og samfundsmæssige kompetencer og evnen til at overholde aftaler og få børnene til tandlæge til tiden med mere.

Det vil jeg ikke forholde mig yderlige til her. I stedet vil jeg vende ideen mod politikerne selv.

Man kunne sagtens lave et pointsystem over politkere:

En nyvalgt politiker starter således med nul point.

  • Et gennemført valgløfte giver 10 point.
  • Et brude valgløfte koster 10 point.
  • En løn koster 20 point.
  • En sænkelse af det samlede skattetryk - som pt er verdens højeste - giver 50 point.
  • En skattestigning koster 50 point.
  • En stemme for en ny bureaukratisk lov koster 100 point.
  • Afskaffelse af en bureaukratisk lov giver 50 point.

Osv.

Dette pointsystem kan så dels give en samlet score som er knyttet til et billede og navn på politikere.

Så vælgerne ved hvem de skal undgå næste gang.

Men lad os gå skridtet videre med det man kalder achievements inden for gamification.

En politiker som for eksempel tre gange er taget i at bryde et valgløfte "unlocker" achievement Snydepels.

En politiker som for eksempel to gange er taget i at lyve eller fordreje i alvorlig grad "unlocker" achievement Løgnhals.

En politiker som fem gange får sat skatten ned "unlocker" achievement Folkets Mand på Borgen.

Sådan et system kunne såmænd nemt skabes. 

Betydeligt nemmere, billigere og mere samfundsgavnligt end det system til overvågning af borgerne som politikerne nu barsler med.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.