Gå til hovedindhold

Flere sår tvivl om Alternativets ligelønsforslag

Af Lennart

Alternativet vil straffe virksomheder med bøder på 5000 kroner om dagen hvis ikke virksomhederne kan dokumentere at de ikke betaler mænd og kvinder forskellig løn.

Men Jakob Egholt Søgaard, som er forsker i økonomi og adfærd ved Københavns Universitet og medforfatter på den meget omtalte undersøgelse Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark, tvivler på forslagets effektivitet.

Undersøgelsen, han har lavet med kolleger, afslører nemlig at lønforskellen mellem kvinder og mænd i virkeligheden mere er en lønforskel mellem mødre og fædre. Decideret diskrimination imod kvinder som sådan er der efter undersøgelsen at dømme ikke meget tilbage af.

Derfor kan Alternativets forslag vise sig at være forældet inden det overhovedet er vedtaget i Folketinget.

"Hvis Alternativets forslag har til hensigt at sikre lige løn for lige arbejde, så peger vores forskning på, at det måske kun er en mindre del af lønproblematikken," siger Jakob Egholt Søgaard.

Lige løn for lige arbejde er allerede en del af lovgivningen og har været det længe. Så virksomheder må ikke betale kvinder mindre end mænd, og det tyder undersøgelsen heller ikke på at de gør.

Hvis man skal lønforskellen mellem kvinder og mænd til livs, skal man se på de valg som bliver truffet i forbindelse med familiestiftelse da lønforskellen først opstår når en kvinde bliver mor.

Derfor er udfordringen i dag ikke først og fremmest sexistiske virksomheder der diskriminerer imod kvinder. Det er mere i forholdet mellem kvinder og mænd og arbejdsdelingen i hjemmet at forklaringen på lønforskellen i dag skal findes.

Og i de valg kvinder og mænd træffer. Valg som virksomhederne ikke har den store indflydelse på.

"Et større spørgsmål er, hvorfor kvinder i højere grad end mænd søger hen i job, som giver mindre i løn, men i stedet er mere familievenlige," nævner Jakob Egholt Søgaard som eksempel på noget der giver lønforskel mellem kvinder og mænd.

Langt det meste af lønforskellen mellem kvinder og mænd kan i dag forklares netop med henvisning til beslutningen om at få børn og den derpå følgende arbejdsdeling i hjemmet og nedprioritering af lønarbejde.

Beslutninger som - heldigvis - er ude af hænderne på arbejdsgiveren. Men alligevel truer Alternativet netop arbejdsgiverne med heftige bøder. Og det undrer hos Dansk Arbejdsgiverforening, hvor Trine Hougaard forklarer:

"Vi har allerede en ligelønslov i dag som indeholder en lang række redskaber; man kan tale om sin løn på arbejdspladsen, virksomhederne skal udarbejde kønsopdelte lønstatistikker og der er delt bevisbyrde i ligelønssager. Der er allerede i dag en lang række redskaber i lovgivningen."

Der bliver gjort meget allerede. Og der er da heller ikke megen "uligeløn" som kan forklares ved diskrimination i dag. Det viser alle seriøse undersøgelser.

Samlet vil forslaget fra Alternativet derfor få negative konsekvenser for virksomhederne uden at få positive konsekvenser for ligelønnen mellem kønnene, mener Trine Hougaard.

"Det vil give nogle øgede administrative og bureaukratiske byrder for virksomhederne, og der er ingen dokumentation for at det vil have nogen som helst effekt på ligelønnen. Men de ressourcer, som sådan et krav vil lægge beslag på, vil skulle tages fra andre områder i virksomheden."

Det vil i sidste ende betyde dyrere produkter til forbrugerne og ringere konkurrenceevne for danske virksomheder.

Folkets Avis nævner den store undersøgelse som viser at det er valget om at få børn og være mere sammen med dem - og den deraf følgende nedprioritering af lønarbejde - der forklarer langt hovedparten af lønforskellen i dag.

I lyset af resultaterne fra den og andre undersøgelser siger Trine Hougaard:

"For os giver Alternativets forslag ingen mening. Og det viser den undersøgelse der nu florerer jo også." 

Med henvisning til at arbejdsgiverne ikke bestemmer hvad mor og far beslutter sig for derhjemme, uddyber hun:

"Der er nogle prioriteringer som gøres af familierne. Og det afspejler sig i lønnen. Det er ikke virksomhederne der diskriminerer, så øget regulering vil ikke have nogen effekt."

Folkets Avis har kontaktet Carolina Magdalene Maier fra Alternativet, der bekræfter at beslutningsforslaget står ved magt.

Artiklen her kom blandt andet i stand på baggrund af abonnenternes tilkendegivelser af interesse.