"Danskerne er jo også bare nogle socialister"
Den kommentar hører man ofte når talen falder på at vi her i landet har verdens højeste skattetryk.
Vi hører også ofte de umiddelbare økonomiske argumenter om at vi har en stor offentlig sektor og gavmilde overførsler. Det er alt sammen også rigtigt og en del af forklaringen.
Men hvordan fik vi så det?
Hvis man virkelig skal forstå hvorfor reelle og mærkbare lettelser af det samlede skattetryk har lange udsigter bør man løfte blikket lidt og ikke kun se på tal og umiddelbare økonomiske interesser.
Et konkret ekempel:
Den nuværende borgerlige regering har lige som foregående regeringer formået at flytte lidt rundt på nogle skatter og afgifter og dermed måske haft held til at overbevise nogen om at man har gjort en betydelig forskel.
Men hvis vi løfter blikket lidt og ser på tingene i et bredere perspektiv og over en længere tidshorisont så har heller ikke den nuværende regering formået at ændre noget af betydning i forhold til den kendsgerning at danskerne er verdens mest skatteplagede folkefærd.
Det har man ikke mandaterne til, som det hedder.
Og hvorfor har man nu ikke det, når både historie og lødig forskning viser at et ekstremt skattetryk som det danske er stærkt undergravende for et samfunds fremtidsudsigter?
Fordi danskerne ganske enkelt langt hen ad vejen er blevet opfostret i et uddannelsessystem med betydelig ideologisk slagsside. Og dagligt fastholdes i en venstreorienteret verdensopfattelse af presse og medier.
I Danmark har vi et uddannelsessystem som er systematisk venstreorienteret. Det gælder fra folkeskole, over gymnasier og ungdomsuddannelser op til de højeste læreanstalter i landet. Jeg vil kalde det uddannelsesimperiet.
I Danmark har vi et statsmedie - DR - som er systematisk venstreorienteret. Og dertil et "privat" mediemaskineri som er søbet ind i offentlige tilskud fra vugge til grav og overvejende beskæftiger en venstresnoet journaliststand. Samlet kaldet mediemaskineriet.
Og skiftende borgerlige regeringer har ikke evnet eller turdet at tage et opgør med hverken det venstredrejede uddannelsesimperie eller det venstredrejede mediemaskineri.
Et uddannelsesimperie og et mediemaskineri som aldrig forpasser en chance for at fortælle danskerne om det både nødvendige og gavnlige ved at have et meget højt skattetryk.
Så når danskere fra en tidlig alder først køres gennem uddannelsesimperiet som i høj grad påvirker dem i en bestemt retning og efterfølgende nedsænkes i et medielandskab, som er lige så ensidigt, så kan det ikke undre at så mange danskere er dårligt udstyrede i forhold til at forstå at et betydeligt lavere skattetryk er i alles interesse i det lange løb.
Mærkbare lempelser på det samlede skattetryk bliver realistisk den dag, at danskerne i langt højere grad end nu tænker selvstændigt. Og det kommer de ikke til så længe borgerlige regeringer tillader venstreorienteret indoktrinering i uddannelsessystemet og massivt subsidierer et altovervejende venstredrejet mediemaskineri.
Måske kan skatten reelt ikke sænkes mærkbart lige nu.
Men muligheden, for at den borgerlige regering begynder at tage de nødvendige skridt for på længere sigt at komme på rette vej, foreligger bestemt.
Man kan begynde at give uddannelsesimperiet modspil og fratage mediemaskineriet de mange tilskud.
Vil man det?
Tør man det?
Eller vil man hellere tomgangssnakke om skattelettelser som reelt bare er et flytte rundt på skatter og afgifter.