Gå til hovedindhold

Statens Kunstfond koster årligt skatteyderne mindst en halv milliard

Statens Kunstfond gav for nylig livsvarig kunststøtte til journalist Puk Damsgård.

Det tyder måske på at fonden efterhånden har lidt svært ved at finde kunstnere som den skal forgylde med skatteborgernes penge.

Puk Damsgård har skrevet gode bøger på baggrund af sit arbejde som korrespondent for Danmarks Radio.

Men er det stor kunst?

Er det litterær nyskabelse?

Uddelingen til Puk Damsgård er blot et enkelt eksempel. Problemet med selve Statens Kunstfond er langt, langt større.

Der er ganske enkelt tale om eklatant og unødvendigt frås med skatteborgernes penge. 

Kunstfonden beskæftiger en masse mennesker - en masse såkaldte eksperter. Smagsdommere kunne man også kalde dem.

Der er i alt 12 forskellige udvalg i Statens Kunstfond. 

12 forskellige udvalg!

Hvert udvalg har tre til syv medlemmer. Plus en udvalgssekretær. Plus adskillige embedsmænd som skal sikre at alting "går efter bogen".

Men er selve de fagligt baserede udvalgsmedlemmer så frivillig arbejdskraft. Er det tillidshverv?

Bestemt ikke.

Udvalgsmedlemmerne får et vederlag, som er fastsat efter de statslige regler.

Statslige regler. Hmmm. Så er der næppe tale om småbeløb. Faktisk er der ofte tale om beløb i nærheden af en kvart million. Om året. Formænd får mere end de andre medlemmer af udvalget. Læg dertil lønomkostninger til sekretæren og embedsmændene.

Hvor længe sidder man så i sådant et udvalg og hæver ekstra-løn ved at agere smagsdommer?

Medlemmerne er udpeget af henholdsvis Statens Kunstfonds Repræsentantskab og af kulturministeren for en fireårig periode. 

Fire år. Det er alligevel noget. Og med et årligt honorar i nærheden af en kvart million kan et medlem af et udvalg på de fire år hive en million hjem for den lille ekstratjans. Det er vel at mærke ved siden af deres normale arbejdsindkomst.

Og mon ikke det i praksis ofte er de samme folk som kommer ind og ud af udvalgene igen og igen?

Og hvem sidder så i udvalgene?

Nogle er selv kunstnere, mens andre fx er undervisere eller arbejder på relevante institutioner (spillesteder, museer, teatre osv.)

Nogle er selv kunstnere? Så det er altså kunstnerne selv som bestemmer hvem der skal have kunststøtte?

Ja. Det er det faktisk:

En ansøgning fra et udvalgsmedlem behandles på lige fod med alle andres – ud fra de formelle og kunstneriske krav, der stilles til ansøgningerne. Man kan dog ikke søge om arbejdslegater i sit eget udvalg, men alle medlemmer har mulighed for at søge projektstøtte enten i eget udvalg eller i andre udvalg i fonden

Så en kunstner kan altså fint søge projektstøtte i det udvalg han eller hun selv sidder i.

Kunstnerne kan altså sidde og dele skatteborgernes penge ud til sig selv!

Men det største problem er ikke engang uddelingerne og de penge som ender ude hos kunstnerne.

Det største problem er de samlede omkostninger ved Statens Kunstfond.

Hvor mange milliarder er der ikke brugt på dette smagsdommeri gennem årene.

Venstrefløjen fortæller os ofte at Fogh slagtede den her form for smagsdommeri.

Det er en myte som begge fløje gerne holder i live.

Men sandheden, som folket skal høre, er at der til stadighed bruges milliarder og atter milliarder hvert år på smagsdommeri i Danmark, mens ældre får bad en gang om ugen. Hvis de er heldige. 

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.